På lørdagens landsmøde kunne Anders Samuelsen glæde sig over at have etableret Liberal Alliance i dansk politik med tryg afstand til spærregrænsen på frakkeskøderne af den konservative nedtur.

LÆS OGSÅSamuelsen hylder sine sponsorer

Liberal Alliance har markeret sig som en klar røst for liberale økonomiske reformer, lavere skat og færre offentligt ansatte.

Men når man kradser lidt i lakken, er partiets program primært en række hensigtserklæringer: Skatten skal ned på 40 pct., men finansieringen blæser i vinden. Der skal være 40.000 færre offentligt ansatte, men partiet har ingen præcise ideer om, hvem der skal ud.

Det har unægtelig en afsmag af Glistrups opgør med skrankepaver og papirnussere uden den grandiose retorik.

Partiet lider fortsat af politiske børnesygdomme. Hvad mener partiet egentlig om social-, kultur- eller miljøpolitik? Ingenting, tilsyneladende.

Folketingskandidat Ole Birk Olesens udfald mod kvinder som skabninger uden evne til at forvalte magt uden for familiens rammer viser, at det storbytossesyndrom, som forgængeren Ny Alliance var plaget af, stadig udgør en reel risiko for partiet.

SKRIVEr Olesens kvindekritik et problem?

Den parlamentariske strategi stritter også i alle retninger. Efter i måneder at have angrebet de øvrige borgerlige partier i store annoncer lægger Anders Samuelsen nu pludselig op til samarbejde. Forvirringen er total.

Det mest bekymrende er dog, at Liberal Alliance har glemt forsvaret for retsstaten. Kerneprincipper som borgerrettigheder og lighed for loven står i skyggen af den økonomiske politik. Man har på fornemmelsen, at Liberal Alliance gerne solgte et par borgeres rettigheder for en topskattelettelse.

I den kommende uge skal partiet stå sin prøve:

Vil Liberal Alliance stemme for en undersøgelse af sagen om de statsløse og sikre retfærdighed for de individer, der er blevet berøvet deres ret til statsborgerskab? Eller vil Samuelsen være med til at feje retsstatens fundamentale principper ind under gulvtæppet i Integrationsministeriet?