Annonce
Leder 30. sep. 2011 KL. 00.01

Trist afslutning på en barsk politisk karriere

Så tæt på og dog så langt fra. Fortiden har indhentet Henrik Sass Larsen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er en færdig mand i dansk politik.

Ganske vist har han i første omgang kun draget en første konsekvens af den kendsgerning, at han ikke er blevet sikkerhedsgodkendt. Men perspektivet videre frem er ikke opløftende. Heller ikke for en politisk fighter som Henrik Sass.

Hvad den manglende sikkerhedsgodkendelse end måtte dække over, er kontakter til rockermiljøet ødelæggende for en politisk karriere. Og med rette. Det er da også en konklusion, den drevne politiker selv er nået frem til. Troværdigheden har fået et knæk, der kan vise sig at være uopretteligt i den politiske verden.

Der er en egen ond ironi i, at fortiden har indhentet Henrik Sass, netop som han stod over for den ministerpost, han tragtede så stærkt efter. Så tæt på og dog så langt fra.

LÆS OGSÅRockerforbindelse fælder Henrik Sass som minister

Sass har siddet bagerst på den tandem, som har bragt Helle Thorning-Schmidt frem til det punkt, hvor alt tyder på, at hun om få dage bliver Danmarks første kvindelige statsminister.

Han stod bag hendes kampagne for at vinde formandsposten for sit parti. Han var den utrættelige indpisker, der efter hendes valg skabte ro i den sønderslidte folketingsgruppe. Og han var hjernen bag den alliance med SF, der sikrede et troværdigt regeringsalternativ – og som holdt, selv om omkostningerne for SF’erne blev stadig større.

Troværdigheden har fået et knæk, der kan vise sig at være uopretteligt i den politiske verden.

Sass var manden, der støbte kuglerne, en ideologisk frontkæmper og ofte også den, der tog sig af det grove arbejde. Han var ikke sart på sin vej mod magtens tinde. Men som politisk urkraft er der få som ham i det store arbejderparti, og han var indtil i går en magtfaktor, som både politiske venner og fjender måtte regne med.

Men Henrik Sass kunne også være blevet en belastning for det kommende regeringssamarbejde, særlig i forholdet til de radikale, hvor det ofte slog gnister.

Sass kunne være stejl og uforsonlig på en måde, der ikke lettede arbejdet med at bygge de broer, som gennem de sidste uger møjsommeligt er konstrueret mellem de tre regeringspartier.

LÆS OGSÅHenrik Sass: Jeg ærgrer mig kolossalt

Derfor er Sass’ pludselige forsvinden fra den politiske hovedscene nok en ubehagelig overraskelse for den kommende statsminister, der har måttet tage et hårdt stød i en kritisk fase. Men kynisk set kan den være med til at gøre regeringssamarbejdet mindre bøvlet.

Sass er kommet langt. Og af egen drift. Det er trist, at hans politiske karriere skal ende på denne måde. Men det er også uomgængeligt.

bl

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning