2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Politikens læsere: PET har blandet sig for meget i Sass-sagen

Fanget. Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse ændrede Helle Thorning-Schmidts ministerkabale. Sass må nu begynde forfra i den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Fanget. Henrik Sass Larsens manglende sikkerhedsgodkendelse ændrede Helle Thorning-Schmidts ministerkabale. Sass må nu begynde forfra i den socialdemokratiske folketingsgruppe.
Lyt til artiklen

Hvem godkender PET?
Poul-Erik Jørgensen, Lillemosevej 4, Kirke Hyllinge: Sagen om Henrik Sass Larsen handler om hans sikkerhedsgodkendelse. PET skal vurdere, om man kan betro manden at omgås fortrolige oplysninger. Hvem sikkerhedsgodkender medarbejderne i PET. Der har man tilsyneladende svært ved ikke at lække oplysninger til pressen.

Tankepoliti
Benny Silvert, Skovåsen 27, Kr. Såby: Ved læsning af tildragelserne omkring Henrik Sass Larsen og de borgere, som har kontaktet ham i et eller andet ærinde: Folkevalgte kan ikke sikre sig mod henvendelser fra folk, som mener at have en sag. Faktisk skal folkevalgte netop lytte til folket. Derefter er det den folkevalgtes valg, om denne vil tage sagen op, lade den ligge eller overlade den til en anden folkevalgt.

Når PET efter pressens og politikerens gengivelse oplader sig som tankepoliti, kan jeg ikke lade være at mindes en gammel roman.

Hvem må vi snakke med, hvem må vi lytte til, hvem må vi gå forbi på gaden, uden at vi risikerer at blive opdaget og fordømt? 1984 er godt nok indtrådt noget sent, men nu er vi her, og hvad så fremover?

POLITIKEN MENEREn begmand til Helle Thorning-Schmidt

Godt gået, HelleDavid Stray Jørgensen, Strandgade 44 D, København: Da Helle Thorning-Schmidt og Henrik Sass Larsen meget overraskende for de sidste 10 år valgte at følge PET’s anbefaling om, at Henrik Sass Larsen udgør en sikkerhedsrisiko, valgte de både at tro og indrømme, PET havde ret. Det er nye tider. Tænk, at en regering følger eksperternes anbefaling. Godt gået og respekt herfra. SmagsdommeriKnud Knudsen, Adilsvej 19, Frederiksberg: Når det yderste højre (PET) skal godkende folkevalgte politikeres ministerudnævnelse, står vi ved afgrundes rand! Naturligvis skal nye ministre have en ren straffeattest i lighed med andre offentligt ansatte, men at PET skal være smagsdommere, er rystende og absurd. Hemmelige politiDavid Gerdel, Tornballevej 65, Tilst: Husk nu, at uanset hvad man kalder det hemmelige politi, er det det hemmelige politi.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her