Alt for få studerende forbereder sig til undervisningen, deres faglige niveau falder, og der er mange af dem, der ikke burde gå på universitetet.
Kort sagt: Universitetet er ved at blive en pølsefabrik. Sådan er den udbredte holdning blandt underviserne på landets fem store universiteter, viser en ny Politiken-undersøgelse, som vi offentliggjorde i forgårs. Omvendt er andelen af universitetslærere, der ser positivt på de studerendes faglighed, bekymrende lille. Det er øv, øv, øv – ikke mindst fordi Danmark i den globale konkurrence, hvor andre lande rykker vildt på uddannelse og viden, har skrigende behov for præcis det modsatte af middelmådighed i auditorierne.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
