Det er til efteråret fyrre år siden, at Danmark stemte sig ind i EF.

Dengang var modstanden koncentreret på venstresiden af det politiske spektrum, og slaget stod i vidt omfang om de skeptiske socialdemokrater.

Når regeringen på et tidspunkt efter forårets EU-formandskab udskriver en folkeafstemning om det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet, bliver den stigende borgerlige EU-skepsis uden tvivl en af de store hurdler på vejen.

LÆS OGSÅ Liberal Alliance overvejer nej ved EU-afstemning

Den borgerlige EU-skepsis har spaltet sig i to hovedspor. Det nationalistiske, som Dansk Folkeparti og et ikke ubetydeligt antal konservative står for. Og det populistiske, som i al væsentlighed trækker på arven fra Mogens Glistrup. Liberal Alliances Anders Samuelsen fortsætter nu tilsyneladende, hvor Fremskridtspartiet slap.

Samuelsen er i den seneste tid sprunget ud som fuldtonet modstander af euroen, af dansk deltagelse i europagten og skeptisk over for ophævelsen af retsforbeholdet.

Argumenterne er hentet fra Glistrups efterladte kramkiste, hvor farverige enkeltsager kombineres med karikerede økonomiske argumenter og afvisning af det EU-positive flertal som forblændede eurokrater.

Samuelsen hævder, at hans EU-skepsis »fagligt og sagligt er det rigtige valg«. Men det er der ingen, der kan genkende i det erhvervsliv, han hævder at repræsentere. Her ved man, hvor dybt vi i praksis er afhængige af hinanden, og hvor dyr en fejltagelse Liberal Alliances politik ville være i virkelighedens verden.

Det hele får næsten en komisk drejning, når Anders Samuelsen vil gøre op med ’Ellemannautomatikken’ i den borgerlige EU-politik; en mand, hvis politiske format Samuelsen ikke når til EU-sokkerne.

Det blivende bidrag, Uffe Ellemann-Jensen har bibragt dansk EU-politik, er forståelsen af sammenhængen mellem det økonomiske og det politiske samarbejde.

LÆS OGSÅ Partier i fælles EU-front: Det sejler for regeringen

Som den første danske toppolitiker kunne han vise vælgerne EU som virkeliggørelsen af generationers drøm om fred med økonomien som løftestang gennem skoven af krumme agurker og populistisk retorik.

Vi har netop brug for dette mod til at insistere på det europæiske projekt. Det er derfor glædeligt, at Venstre synes på vej tilbage mod halvfemsernes klare EU-profil.

Der bliver brug for et markant Venstre i den borgerlige debat om både forbehold og europagt for at holde fantaster og fusentaster fra fadet.