Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 28. jan. 2012 KL. 00.01

Friskoler skal styres mindst muligt

De danske friskoler viser et alternativ, der burde inspirere folkeskolen.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

Børne- og ungdomsborgmester i København, Anne Vang, slår til lyd for en finansieringsreform af de frie grundskoler, fordi folkeskolen er nødlidende.

Problemet er, at nogle københavnske privatskoler ikke optager særlig mange socialt belastede elever og dermed er både socialt og økonomisk privilegerede.

Hendes forslag er at påføre de frie grundskoler en social taxameterordning, der gør den enkelte skoles tilskud afhængigt af antallet af belastede elever.

LÆS OGSÅ Frank Jensen: Nu skal vi leve op til Staunings skoleideal

Et af folkeskolens problemer er omfattende bureaukrati, som trækker kræfter fra undervisningen. Derfor er det sandsynligt, at mere bureaukrati i privatskolen vil betyde, at kvaliteten i undervisningen siver ud i den sociale taxas udstødningsgas.

Desuden får de frie grundskoler allerede nu ekstra tilskud til eksempelvis specialundervisning og dansk til tosprogede elever.

Det er da heller ikke kun en teknikalitet, Vang foreslår: »Det her er også en manøvre for at flytte midler fra privatskolerne over til folkeskolen«, siger hun. Den manøvre kan vise sig at blive en dårlig forretning.

Det er glædeligt, at en relativt stor del af de danske skoler har formået at holde sig på afstand af central styring

De frie grundskoler koster i gennemsnit staten 73 procent af, hvad kommuneskolerne gør. Takket være forældrebetaling er de altså billige i drift. Men friskolerne har også en kulturel berettigelse. At forældre har mulighed for frit at vælge det grundlag, deres børn opdrages på, er en dansk kerneværdi og fordrer et frodigt friskolemiljø.

Det er glædeligt, at en relativt stor del af de danske skoler har formået at holde sig på afstand af central styring. Det har historisk set været til gavn for folkeskolen og er det fortsat.

Et kvalificeret alternativ til folkeskolen – der de sidste ti år har kørt sig selv ind et konkurrencehysteri, hvor alt er målt, vejet og bedømt – er lige så vigtigt nu, som det var, dengang Grundtvigs tankegods gjorde op med ensporet udenadslære.

For nylig kom det frem, at der er et rekordstort antal ansøgere til oprettelse af nye friskoler. Det skyldes sammenlægning af en lang række kommuneskoler.

Men det er også et signal om, at de frie grundskoler snarere burde inspirere folkeskolen, end at de skal udmanøvreres fra Københavns Rådhus.

ceb

SENESTE KOMMENTARER

07. FEB
Mogens Julsdorf | Handikaphjælper for mit eget barn

Et københavnerproblem

Herude på landet kan man jo kun ryste på hovedet over Anne Vang og andre.

Friskolerne herude tager sig også af elever der ikke lige passer ind i pølsefabrikken aka. Folkeskolen.

Det kan være mobbeofre, stærkt ordblinde, børn med "krudt-i-røven" osv.
Dem magter folkeskolen åbenbart ikke.

Og da folkeskolen er blevet værdiløs, er det da klart at mange forældre vælger skoler med værdier. Det være sig grundtvigianske, katolske, muslimske eller nogle helt 4. værdier. Og det gælder vel både i København og alle andre steder, men fordi at københavnere ser problemer hos dem selv, skal det naturligvis går ud over alle os andre.

Den socialdemokratiske ensrettede tankegang har sejret sig ihjel!

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
05. FEB

Hvad en enkelt ikke kan lære, skal ingen lære?

Skal det nu også indføres i privatskolerne?
Harmonerer det godt med vores globale konkurrenceforhold?
Er stigende dumhed vejen frem?

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
10. FEB

Svar: Hvad en enkelt ikke kan lære, skal ingen lære?

Det mantra er der blevet kørt på i snart 40 år - drop det nu - hvad en enkelt ikke kan lære, skal ingen lære - det er der jo aldrig nogen, som har ment.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
30. JAN
Morten Olesen | kunstner

Friskolen er gift for sammenhængskraften

Skal der være friskoler, skal de finansieres privat - 100 procent. De er med til at undergrave sammenhængskraften i vort samfund, fordi de fritager de "resursestærke" fra at tage stilling til store problemer som indvandring og social ulighed. De er ganske enkelt blevet refugier.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)
01. FEB

Svar: Friskolen er gift for sammenhængskraften

Nej de er ej. Den sociale sammensætning af dem, der vælger en friskole adskiller dig ikke særlight meget fra den, der er i folkeskolen. Det vil den derimod komme til at gøre, hvis den skal være 100% selvfinansieret.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)
05. FEB

Svar: Friskolen er gift for sammenhængskraften

Sikke noget vrøvl!

Mange af de friskoler vi har på Mors har eksisteret i flere hundrede år.
De rummer ALLE, også mange børn med sociale problemer, fysiske problemer, psykiske problemer.

Hvis de skulle rummes i folkeskolen ville det blive mange mange millioner kr. dyrere!

Så ikke nok med at kommunen sparer penge, mange svage elever, der kræver ekstra tid og omsorg stortrives i friskolerne.

Friskoler er meget andet end private københavnske society-skoler.

Husk lige det!

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning