Annonce

Politiken mener

Ledende artikel i Dagbladet Politiken

Leder 15. feb. 2012 KL. 00.01

Aarhus Universitet har en skandale i støbeskeen

En fyring af Koldau kan sætte en uantagelig præcedens for videnskabsfolks ytringsfrihed.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
Emner:

Skole og undervisning
Forskning og videnskab
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Politiken mener
Lederen er skrevet af et medlem af Politikens lederkollegium.

»Dansk humaniora er en skandale«, skrev Linda Maria Koldau, professor ved musikvidenskab på Aarhus Universitet, sidste sommer i et ramsaltet indlæg her i avisen.

LÆS DEBATProfessor: Dansk humaniora er en skandale

Tyske Koldau var efter små to år som professor ved Det Humanvidenskabelige Fakultet rystet over det faglige niveau i Aarhus. Hun beskrev en kultur præget af »påtvunget overfladiskhed«, hvor studerende er blevet til folkeskoleelever, og hvor faglig viden og dybde er erstattet af tomme ord om tværfaglighed.

Dekanen er selv ekspert i moderne kinesisk, og her har hun måske hentet inspiration til synet på ytringsfrihed og ledelse.

Indlægget i Politiken har nu været en medvirkende årsag til, at ledelsen har givet Koldau en såkaldt påtænkt advarsel – en skriftlig advarsel, som hun har fået mulighed for at kommentere, inden den eksekveres.

»Frem for at diskutere fagudvikling internt på musikfaget, har du valgt at fremføre en alvorlig kritik af faget i pressen (...) Det er min vurdering, at du hindrer fremtidige faglige diskussioner på faget og dermed bringer fagets fremtid i fare«, skriver dekan Mette Thunø ifølge Dagbladet Information.

Dekanen er selv ekspert i moderne kinesisk, og her har hun måske hentet inspiration til synet på ytringsfrihed og ledelse. I hvert fald er det uforeneligt med europæiske oplysningsidealer at betragte offentlig faglig kritik som for farlig for faget.

Det er tværtimod en nødvendighed.

LÆS OGSÅMusikprofessor: Kære dekan, vil du nu fyre mig med det samme?

Det er netop for at forhindre provinsiel indavl på de danske universiteter, at vi inviterer udlændinge med i bedømmelsen af videnskabelige værker og ansættelsesudvalg. Og når en velanskreven udenlandsk professor kritiserer det faglige niveau og studiekulturen i Danmark, er der ekstra grund til at lytte.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Koldau har ret i sin kritik. Men det betyder, at hun har ret til, ja, næsten pligt til at formulere den. Og ledelsen har pligt til at reagere sagligt og konstruktivt på kritikken. I stedet har man i Aarhus sat forfængelig bekymring for universitetets brand over fagligheden og varmer nu op til en fyring af budbringeren.

LÆS MEREDekan sender advarsel til åbenmundet musikprofessor

Der kan være gode grunde til at skille sig af med en medarbejder, og vi kender sikkert ikke alle sagens aspekter.

Men det vil være en lille skandale, hvis en sagligt formuleret kritik af faget i medierne er medvirkende til at udløse en fyreseddel, som det fremgår af advarslen. Det vil sætte en helt uantagelig præcedens for videnskabsfolks ytringsfrihed. Det bør universitetets ledelse i de kommende dage lægge sig meget kraftigt på sinde.

Lad os bare kalde det en påtænkt advarsel.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

15. FEB
Gustav Uffe Nymand | Quality Engineer currently looking for new job

Det reducerer ihvertfald tilliden til Århus universitet

Jeg har ingen mulighed for at vurdere om kritikken er korrekt, men generelt er det bekymrende, hvis et universitet financieret af statslige midler skyder budbringeren fremfor at tage en offentlig debat om den rejste kritik. Derudover er der rent faktisk en tendens i Danmark i alle dele af undervisningssektoren til for meget tværfaglighed og proces og for lidt fokus på faglig viden
Som skatteyder må vi derfor nødvendigvis spørge os selv. Leverer Århus universitet tilstrækkelig undervisningskvalitet og resultater for de statslige midler siden de forekommer at være bange for at tage en offentlig debat om kvaliteten af deres undervisningsaktiviteter?

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (7)
15. FEB
Nikolaj Correll | MSc studerende

AU er ikke et enestående tilfælde

Den slags foregår også på KU. Både ledelsens trusler mod medarbejdere, der ytrer sig og så det ekstremt lave faglige niveau på uddannelserne. Sidstnævnte skyldes primært besparelser og OT-reglen.

Men som bekendt, så ligger man som man har redt. Når man afskaffer demokrati og indfører diktatoriske rektorer og dekaner, der er komplet urørlige, så må man også forvente den her slags sager.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (5)
15. FEB

Svar: AU er ikke et enestående tilfælde

Ja, hvad havde man regnet med efter 10 års magtfuldkomment (læs: pilråddent bag facaden) højreorienteret styre?

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)
15. FEB

Dagens lys


AAAAArhus Universitet mener åbenbart ikke, at egne gerninger tåler dagens lys.

Konklusion: Nul fri forskning og undervisningsvalg = Prügelknabe-Schule.

Til arbejdsgiveren: pas på kandidater fra AAArhus.
De kan være være real human(e) zombies.

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning