Da jeg kom til Danmark i 2009, headhuntet til Aarhus Universitet som internationalt anerkendt professor i historisk musikvidenskab, var jeg først begejstret over den venlige atmosfære.
Efter nogle uger begyndte jeg alligevel at undre mig. Nu, efter 21 måneder på Aarhus Universitet, er jeg dybt chokeret over en top-down-styret uddannelsesstrategi, der allerede har berøvet flere generationer af studerende den uddannelse, de har ret til. Krisen i det humanistiske uddannelsessystem kan sammenfattes i fem punkter.
1. Kreativiteten
Vi har studerende på Aarhus Universitet, som har de rigtige egenskaber til en fremragende professionel karriere: nysgerrighed, kreativitet, selvstændighed og evnen til at formulere tanker. Men de får alvorlige vanskeligheder.
Universitetets humanistiske studieordninger gør alt for at forhindre, at de kan blive selvstændige og kreative. Flere studerende beretter, hvordan de har fået urimelig hårde bedømmelser, fordi de har fundet deres egne veje til at løse problemstillinger. Deres velfunderede kreativitet kan ikke tåles på universitetet.
De har begået en forbrydelse mod to doktriner: Enhver opgave må have samme faste struktur, uden hensyn til om denne struktur overhovedet passer til problemstillingen. Og der må endelig ikke presses for megen viden ind i en opgave. Teorier skal der til – og så analyse af ét eksempel, som beviser teorien. Det er dumhedens cirkel.
Der findes megen snak om ’kreativitet’, ’komplekse sammenhænge’, ’nye former for viden’ og ’tværfaglighed’ på Aarhus Universitet. Man glemmer kun, at der skal faglighed til, før de studerende kan begynde at blive kreative.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar