Det er en af verdens mægtigste mænd, der besøger Danmark i næste uge.

Kinas præsident, Hu Jintao, er øverste leder i et land, der er dominerende i regionen og indflydelsesrigt i hele verden. En supermagt på vej.

En rivende udvikling i Kina har over de sidste årtier løftet mange hundrede millioner mennesker ud af tidligere tiders håbløse fattigdom, og med den voksende velstand er fulgt bedre levevilkår og større udfoldelsesmulighed for lige så mange.

Samtidig bidrager Kina stadig mere til at løse klimaproblemet, hvor Kinas strategiske valg vejer tungere end noget andet lands.

Riget i midten er samtidig fyldt med modsætninger, der præger udviklingen i det vidtstrakte land.

LÆS OGSÅThorning lover at drøfte menneskerettigheder med Kina

Når det gælder respekten for menneskerettigheder, udviklingen i Tibet, de enorme sociale skel og beskyttelsen af arbejdernes grundlæggende rettigheder, er der store problemer, som ikke bliver mindre af en regeringsførelse, der er præget af udbredt korruption og af dyb mistillid mellem den centrale regering i Beijing og autoriteterne i de enkelte provinser.

Det er tankevækkende, at den blinde kinesiske systemkritiker, som for kort tid siden kom til USA, i sin første offentlige optræden pegede netop på spændingerne mellem centralregeringen og provinsen som et centralt problem.

Danmark har lige siden 1949 opretholdt et nært og venskabeligt forhold til Kina, senest markeret i 2008 med indgåelsen af en strategisk partnerskabsaftale.

Den lægger rammerne for en styrket politisk dialog og for øget samarbejde inden for klima, energi, miljø, forskning og uddannelse. Dette styrkede samarbejde tjener begge landes interesser.

Samtidig er det udtryk for den gensidigt forpligtende respekt, som et sådant fællesskab hviler på. Det er til gengæld ikke belærende moralprædikener, der udspringer af hjemlige politiske dagsordner mere end af ægte interesse for Kina.

Der er i den politiske dialog spørgsmål, Kina og Danmark ser forskelligt på. Besøget er en kærkommen lejlighed til at drøfte også dem. Et aktuelt eksempel er Syrien, hvor Kina vil kunne spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at stoppe præsident Assads overgreb og sikre det nødvendige systemskifte.

Den kritiske samtale er naturlig mellem venner, der lever i den samme verden. Den er samtidig en del af en bredere dagsorden, hvor Danmark og Kina trods alle forskelle har meget til fælles og kan udrette meget i fællesskab.

bl