Når Skanderborg Festival i dag sætter strøm til den midtjyske bøgeskov, er det slutningen på endnu en sprudlende festivalsommer.

I 00'erne blev antallet af festivaler fordoblet, og meget tyder på, at himmelflugten fortsætter. Godt nok er et par mellemstore arrangementer, som Rock under broen i Middelfart, bukket under efter sidste års massive regnskyl. Men lige så mange nye skyder frem som svampe i den fugtige, danske jord.

Hipstere er valfartet til Tunø, Fanø, Sejrø og mange andre steder i landets yderkanter for at være del af et unikt, intimt fællesskab og samtidig blande blod med den lokale kultur.

Ofte er de lokale delte: Nogle synes ikke om at få deres lokalområde invaderet, mens andre ser det gode i, at netop deres sted kommer på landkortet og bliver tilført både kreativ og økonomisk kapital.

LÆS OGSÅDårlig økonomi truer musikfestivaler

Ligesom det har en afsmittende effekt, at turister strømmer til København, er det en uvurderlig sideeffekt, at de velkonsoliderede festivaler, med Roskilde som den absolutte mastodont, har opdraget en generation af unge til at kaste sig halsbrækkende ud i at arrangere minifestivaler, som er blottet for de store spilleres kommercielle islæt.

Det er glædeligt, at unge bevæger sig ud i kreative nicher i stedet for at forfølge de nedtrådte hovedspor. Og det er fint, at det kommer dele af landet til gavn, som ellers kæmper en daglig kamp mod butiksdød og det, der er værre.

De små festivaler skaber et langt mere oprigtigt rum end de utallige kulturhuse i provinsen. Det må være et signal til beslutningstagere, når der i fremtiden skal fordeles kulturmidler, at fester skabt af ildhu og ægte engagement er langt mere levende end kasteller udtænkt i kommunernes mødelokaler.

Musikbrancchen har været gennem en lang proces, hvor den måtte sande, at det gammeldags pladesalg ikke kunne være dens økonomiske fundament i samme grad som før.

Derfor er der blevet satset enormt fra musikerne på, at koncerter i højere grad skal finansiere gildet. Det er blevet til glæde for den levende musik i alle afskygninger.

I år kunne Grøn Koncert for 30. år i træk gå på scenen med en blanding af øl, musik og sympati med ofrene for den bestialske sygdom muskelsvind. Sloganet, som blev trykt på kæmpe gummihænder med en stor 'like'-tommelfinger, var 'plads til forskelle'.

Det er præcis det, der synes at være den tendens, som de mange små og større festivaler er udtryk for.