Den teknologiske udvikling går stærkt i disse år.

Der kommer hele tiden nyt gear, nye gadgets og nye programmer på markedet, som truer med at sætte civilisationen på den anden ende.

Ja, nogle gange kan man ligefrem få fornemmelsen af, at man må starte forfra hver dag – som om man aldrig rigtig bliver klar til at bruge teknologien, førend den er forældet.

Sådan opleves det også i den danske folkeskole.

Som Politiken kunne beskrive forleden, er status for it i folkeskolen anno 2012: forældet udstyr, fodslæbende lærere uden de rette digitale kompetencer og generel forvirring om, hvordan man overhovedet kan bruge it i undervisningen.

Altså ikke noget godt udgangspunkt for en nation, der ifølge kloge hoveder skal leve af at være lidt længere fremme i it-skoene end alle andre.

LÆS OGSÅ Har dit barn husket at få strøm på iPad'en?

Rapporten fra Rambøll og Dansk IT er urovækkende læsning: Ifølge landets kommunale it-chefer er det kun cirka hver tredje lærer, der har kompetence til at udvikle deres brug af it i skolen.

På hver syvende skole er der så store problemer med det trådløse netværk, at det slet ikke kan bruges i undervisningen.

Og måske værst af alt: Kun fire ud af ti kommuner har formuleret klare krav til brugen af digitale læremidler. For betyder det, at skolerne i seks ud af ti kommuner famler i blinde?

Den aktuelle temperaturmåling er på sæt og vis et paradoks. I løbet af de seneste ti år er der brugt enorme summer på it-projekter i den danske folkeskole. Der er investeret i alt fra pc-kørekort til lærerne til funklende smartboards i klasseværelset. Og alligevel står indsatsen ikke mål med de krav, man naturligt må stille til brug af it i skolen:

Dette handler først og fremmest om, at man skal have nogle klare pædagogiske og didaktiske mål, når man som lærer sætter eleverne foran skærmen. Danmark er det OECD-land, hvor pc’en optager den største del af skoletiden, så det gør ikke forpligtelsen mindre.

Enhver kommune – som er de rette ansvarlige – må altså stille sig selv spørgsmålet: Har vores skoler de programmer, de har brug for, for at skabe den bedst mulige undervisning?

Det nytter ikke at investere i hulens dyrt hardware, hvis man ikke har penge til læringsmættet software.

Så er det trods alt bedre at sætte eleverne til at læse en bog – af gammeldags papir og sværte. Men det bør ikke blive et spørgsmål om enten-eller.

Computerteknologien er kommet for at blive, også i folkeskolen. Nu gælder det om at spænde den for den gode undervisning.