SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Unge ledige skal ikke leve på et SU-budget
De borgerlige bør tænke nyt i stedet for at straffe kontanthjælpsmodtagere.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Studerende i Danmark har bestemt ikke noget at klynke over rent økonomisk.
Sammenlignet med studerende i alle andre lande har de kvikkeste unge her i
landet favorable vilkår. Heldigvis.
Selv om nogle enkelte må hutle sig igennem, er og bliver det kun en
overgangsfase - frem mod en tilværelse med en langt højere livstidsindkomst
end deres jævnaldrende, som ikke fik en dyr uddannelse. De få studieår med
smalhals opvejes mere end rigeligt af højere indtægter senere.
Studerendes midlertidige tilstand af ’fattigdom’ kan derfor ikke bruges som et
bundniveau, som alle unge kan overleve på.
LÆS OGSÅStuderende lever i fattigdom
Ikke desto mindre er de borgerlige begyndt at slå til lyd for, at unge ledige
skal have sænket kontanthjælpen mærkbart. Konservative vil helt ned på
SU-niveau, mens Venstre, som i går fremlagde sit finanslovsforslag, vil
sænke ydelserne for de 25-29-årige og i øvrigt skærpe sanktionerne over for
ledige unge.
Grundlaget for den danske velfærdsmodel er, at folk ikke behøver at frygte midlertidig ledighed.
Den borgerlige forestilling er, at de dovne unge trænger til at blive pisket i
gang med økonomisk straf. Og når de studerende kan klare sig på en menu af
pastaskruer og ketchup, ja, så kan alle andre vel også? Nej, hvis det bare
var så enkelt.
Arbejdsløse trænger til at få job, ikke straf. Frem for forarmelse skal unge
arbejdsløse øjeblikkeligt have tilbudt et arbejde, som det f.eks. sker i
Aalborg Kommune. Hidtil har kommunerne været for sløve til at sætte unge i
gang med det samme.
Alt for mange unge får lov til at leve alt for længe på kontanthjælp.
LÆS OGSÅVenstre vil nedsætte
kontanthjælpen for unge under 30 år
Det er et nederlag for velfærdsstaten, hver gang en rask ung parkeres på mere
eller mindre passive ydelser. I udgangspunktet er det derfor positivt, når
politikerne forsøger sig med nye ideer til at nedbringe antallet af unge på
kontanthjælp. Desværre er der ikke meget nyt i forslagene fra Konservative
og Venstre.
Grundlaget for den danske velfærdsmodel er, at folk ikke behøver at frygte
midlertidig ledighed - og derfor tør binde an med de fleksible
ansættelsesvilkår, der stadig gælder på arbejdsmarkedet - fordi alle er
sikret et mindstemål af social værdighed i tilfælde af en fyreseddel.
Blot at sænke det sociale sikkerhedsnet, som de borgerlige nu foreslår, er en
falliterklæring. Udfordringen er tværtimod at stille højere krav til de unge
- mod til gengæld at bevare en universel værdighed.
Danmark kan ikke overleve som velfærdssamfund, hvis vi tillader, at unge
tumler retningsløst rundt - uden tilknytning til jobmarkedet. Men det er for
fattigt at forarme unge, der i stedet har brug for et konkret job for at
komme videre.
ltm
Se også
- Forskere om SU-planer: Regeringen famler i blinde 04. jan 07.44
- Regeringen vil skære i studerendes 'fjumreår' 03. jan 23.01
- Regeringens store jobhåb ligner en fuser 20. dec 09.24
- Finansloven for 2013 er vedtaget - Liberal Alliance stemmer imod 19. dec 09.12
- SF: VK har ansvaret for store skattestigninger 18. dec 20.38
- Venstre: Finansloven gør det dyrere at være dansker 18. dec 10.34
- Liberal Alliance stemmer nej til finansloven 18. dec 09.49
- Regeringen giver os 2020 nætters eventyr uden lidenskab 30. nov 00.01
- Enhedslisten trækker rød blok op 29. nov 21.30
- Landbruget jubler over droppet andelsskat 16. nov 20.44
Læs hver dag
- 19. jun
- 19. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Politiken mener
Ledende artikel i Dagbladet Politiken