Studerende i Danmark har bestemt ikke noget at klynke over rent økonomisk. Sammenlignet med studerende i alle andre lande har de kvikkeste unge her i landet favorable vilkår. Heldigvis.

Selv om nogle enkelte må hutle sig igennem, er og bliver det kun en overgangsfase - frem mod en tilværelse med en langt højere livstidsindkomst end deres jævnaldrende, som ikke fik en dyr uddannelse. De få studieår med smalhals opvejes mere end rigeligt af højere indtægter senere.

Studerendes midlertidige tilstand af ’fattigdom’ kan derfor ikke bruges som et bundniveau, som alle unge kan overleve på.

LÆS OGSÅStuderende lever i fattigdom

Ikke desto mindre er de borgerlige begyndt at slå til lyd for, at unge ledige skal have sænket kontanthjælpen mærkbart. Konservative vil helt ned på SU-niveau, mens Venstre, som i går fremlagde sit finanslovsforslag, vil sænke ydelserne for de 25-29-årige og i øvrigt skærpe sanktionerne over for ledige unge.

Den borgerlige forestilling er, at de dovne unge trænger til at blive pisket i gang med økonomisk straf. Og når de studerende kan klare sig på en menu af pastaskruer og ketchup, ja, så kan alle andre vel også? Nej, hvis det bare var så enkelt.

Arbejdsløse trænger til at få job, ikke straf. Frem for forarmelse skal unge arbejdsløse øjeblikkeligt have tilbudt et arbejde, som det f.eks. sker i Aalborg Kommune. Hidtil har kommunerne været for sløve til at sætte unge i gang med det samme.

Alt for mange unge får lov til at leve alt for længe på kontanthjælp.

LÆS OGSÅVenstre vil nedsætte kontanthjælpen for unge under 30 år

Det er et nederlag for velfærdsstaten, hver gang en rask ung parkeres på mere eller mindre passive ydelser. I udgangspunktet er det derfor positivt, når politikerne forsøger sig med nye ideer til at nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Desværre er der ikke meget nyt i forslagene fra Konservative og Venstre.

Grundlaget for den danske velfærdsmodel er, at folk ikke behøver at frygte midlertidig ledighed - og derfor tør binde an med de fleksible ansættelsesvilkår, der stadig gælder på arbejdsmarkedet - fordi alle er sikret et mindstemål af social værdighed i tilfælde af en fyreseddel.

Blot at sænke det sociale sikkerhedsnet, som de borgerlige nu foreslår, er en falliterklæring. Udfordringen er tværtimod at stille højere krav til de unge - mod til gengæld at bevare en universel værdighed.

Danmark kan ikke overleve som velfærdssamfund, hvis vi tillader, at unge tumler retningsløst rundt - uden tilknytning til jobmarkedet. Men det er for fattigt at forarme unge, der i stedet har brug for et konkret job for at komme videre.