Hverken for Pakistan, for Afghanistan eller for international retsorden er det acceptabelt, at den tungt udrustede Talebanmilits har sat sig på store pakistanske landområder, hvor den har terroriseret civilbefolkningen og tilladt væbnede indgreb i nabolandet Afghanistan.

Al international orden bygger nu engang på, at regeringer tager ansvar for deres nationale territorium. Allerede derfor er den pakistanske regering nødt til at sætte sig igennem i Waziristan.

Al international orden fordrer ligeledes, at regeringer kontrollerer deres landegrænser.

Også derfor er den pakistanske regering nødt til at tage hindre, at Waziristan bruges som gemmested for afghanske talebanere og internationale terrorister – måske også for al-Qaedas leder, Osama bin Laden – og som udgangspunkt for voldshandlinger i Afghanistan.

Lader hånt om pakistanerne
Konsekvensen er bedrøvelig. De aktuelle kampe i Waziristan har allerede kostet snesevis af menneskeliv og sendt titusinder af pakistanere på flugt.

De har i årevis været svigtet, først af den pakistanske regering, siden af Talebanbevægelsen – begge har ladet hånt om behov for udvikling og kvinders ret til ligestilling.

Den pakistanske regering skylder nu ikke alene at overtage ansvaret i eget land. Den skylder også at vise civilbefolkningen i Waziristan, at den har samme ret til – og adgang til – uddannelse, sundhed og social udvikling som resten af Pakistan.

Tillid er sværere at vinde end krig
Hvis den pakistanske regering evner at sætte sig igennem i det turbulente landområde, kan det med lidt held også bringe godt nyt for Afghanistan, hvor såvel regeringen som de internationale styrker i voksende grad har måttet se det pakistanske grænseområde som en kilde til fortsat konflikt.

Både den pakistanske og den afghanske regering har alt for længe været præget af en voldsom korruption og ladet lokale krigsherrer skalte og valte med lokalbefolkningen og med det pashtunske grænseområde.

Det er hverken befolkning eller stater tjent med.

Den virkelige udfordring er ikke alene at nedkæmpe Taleban og andre lokale militser – men at vise indbyggerne på begge sider af grænsen, at de har grund til at nære tillid til regeringen i Islamabad og dén i Kabul.

Det kan blive endnu mere kompliceret end at vinde krigen.