Officielt har de senere års stramninger i udlændingepolitikken været begrundet med ædle og oplyste hensigter. Men de reelle motiver har været lige så sorte som konsekvenserne.

Virkeligheden er, at tvangsægteskaber og æreskriminalitet fortsætter – uden VK-regeringen har taget ansvaret for den fejlslagne politik og de menneskelige omkostninger.

Argumentet for at indføre de strammere aldersgrænser for familiesammenføring var i 2001, at kvinderne skulle frigøres og ikke tvinges til at gifte sig med familiens udkårne. Men dansk politik har desværre været lige så præget af skindebatter som af spindoktorer i de senere år.

LÆS OGSÅ28-års regel får bred politisk opbakning

Fagfolk vurderer, at VKO-blokkens indsats mod tvangsægteskaber har slået fejl og endnu ikke skabt resultater, der står mål med den gamle retorik eller problemernes aktuelle omfang. Chefen for landets krisecentre for kvinder, Lene Johannesson, udtalte i går om udviklingen i tvangsægteskaberne:

»Vi oplever bestemt ikke, at det er faldet«.

Efter otte år med de nationalkonservative paroler om en såkaldt ’fast og fair’ udlændingepolitik må det konstateres, at virkeligheden har været præget af politisk ansvarsforflygtigelse og kynisk hykleri. Regeringen har negligeret problemerne.

Kulturel chikane
Udviklingen viser, at stramningerne blev indført for at begrænse antallet af indvandrere, ikke for at hjælpe de kvinder – og mænd, som beskrives i dagens avis – der frarøves myndigheden som frie individer.

Tilsløringen af hensigterne er en skandale. At blive tvunget til at gifte sig med et menneske, man ikke selv har valgt, er og bliver et voldsomt overgreb mod moderne mennesker.

Fænomenet, der indtil for få generationer siden også var meget udbredt i Danmark, bør bekæmpes systematisk. Men når det kommer til det enkelte individ – det konkrete offer for kulturel chikane – er VKO-blokken tilsyneladende ligeglad.

Hensynet til at nedbringe antallet af familiesammenførte fra ikke-vestlige lande har overtrumfet alt andet. Bekymringen for tvangsægteskaber er blevet brugt som et skalkeskjul for mindske indvandringen.

Ingen har nogensinde påstået, at det ville være let at komme det begrænsede antal tvangsægteskaber til livs. Tilbuddene til de berørte kvinder og mænd skal være målrettede, hurtige og fleksible. For forskelsløse stramninger, der rammer tusindvis, virker tydeligvis ikke.

Måske er det ved at være tid til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også laver et 360-graders eftersyn af udlændingepolitikken?