Navnet siger alt. ’Dönermord’.

Sådan kaldte tyske medier de ni seriemord, som ukendte gerningsmænd begik i årene 2000 til 2006. Kuglerne fra den samme lyddæmpede tjekkiske pistol ramte hver gang en mand med indvandrerbaggrund.

Kun i to tilfælde foregik disse drab rent faktisk i en grillbar med det for fordomsfulde mennesker så forførende navn Döner. Det orientalske ord er tyrkisk og betegner det spid, hvorpå man griller kød. I de syv andre tilfælde havde ofrene helt andre og mere banale beskæftigelser: skrædder, grønthandler, nøglesmed, kioskejer.

Men ordet ’Dönermord’ gav ligesom en forklaring. I hvert fald den forklaring, det tyske politi og især den tyske efterretningstjeneste kunne stille sig selv og en taknemmelig offentlighed tilfreds med: at de ni mord nok dækkede over mafiøse ’regnskaber’ i indvandrerkredse.

LÆS OGSÅTysk terrorgruppe står bag en stribe mord på udlændinge

Gæld, der ikke blev betalt til tiden. Standpladser, som andre ville give mere for. Altså kriminel folklore, som man kunne forvente sig i de meget omtalte ’parallelsamfund’.

Men de ni mord havde ingen orientalsk baggrund. De havde en sørgelig velkendt tysk baggrund. De var solidt forankret i den brune sump af nedrighed og idioti, hvoraf nazismen øste, og i hvilken den endnu trives. Morderne var nationalsocialister og racister.

Opklaringen af forbrydelserne skete ved et rent tilfælde. Politiet ramte ind i to bankrøvere i en by i det østtyske Thüringen. De to mænd skød sig, og så væltede skeletterne ud af skabet. Tyskland stirrede direkte ned i afgrunden.

Politiet opdagede, at vanetænkning havde spærret for det oplagte, nemlig at mordene skyldtes had til indvandrere. De havde ikke et kriminelt, men et politisk motiv. Den efterretningstjeneste, der beskytter den tyske forfatning, skulle have været alarmeret langt tidligere.

LÆS OGSÅNazi-mord kan udløse gigantisk efterretningsskandale

Offentligheden i mange EU-lande, herunder ikke mindst i vores eget land, har til skade for sin sunde dømmekraft spildt de første ti år af dette århundrede med at hidse sig op over indvandring.

Opviglere kom så langt ud, at svage i ånden lod gerninger følge på ord. Vi har blindet os selv for det ubegrænsede voldspotentiale, der er højreradikalismens kendemærke.

’Dönermord’? Nej, det var det så ikke. Det var tyske mord. Skoven er svær at se for bare træer.