OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Christiansborg er et gammelt hus.
Som med alle andre, der har en lang fortid bag sig, har også Christiansborg sine særlige særheder og traditioner.
En af de mere spøjse på Christiansborg handler om finansloven. I de fleste partier findes der en gammel tradition, der siger, at man altid stemmer ja ved tredjebehandlingen, også selv om man egentlig ikke er med i aftalerne bag den, og selv om man egentlig er imod lovens indhold.
Traditionen er opstået af flere forskellige årsager. Men først og fremmest på grund af forfatningskampen tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor Venstre forsøgte at vælte den udemokratiske Højre-regering ved at nægte at vedtage finansloven.
Efter systemskiftet i 1901 opstod så efterhånden det, man siden har kaldt finanslovsnormen, som bygger på tanken om ikke at bruge statens budget som politisk kampplads. Den blev anerkendt af Socialdemokraterne som det sidste af de fire ?gamle? partier i 1921. Men der har nu alligevel gennem årene været rigtig mange undtagelser, så man kan næppe tale om en fast norm eller tradition.
I 1925 undlod Venstre og Konservative for eksempel at stemme. Konservative undlod igen at stemme både i 1929 og i 1976. Også Socialdemokraterne har brudt traditionen ? i 1990 stemte partiet imod, og i 1991 undlod man at stemme. Både SF og DF har mange gange stemt imod, mens Enhedslisten nærmest har gjort det til sin egen tradition at stemme imod finansloven.
Liberal Alliance har i vores partis korte historie fulgt finanslovstraditionen. Da vi skulle stemme om finanslovene for både 2009, 2010 og 2011, stemte vi ja alle tre gange ? også, selv om vi ikke havde været med i finanslovsaftalerne.
Og derfor troede vi da egentlig også, at vi ville gøre det samme i år og stemme ja til den røde finanslov. Selv om vi er et ungt parti, husker vi historien og havde egentlig planlagt at følge den gamle tradition.
Jeg sagde selv, da jeg havde været til det allerførste forhandlingsmøde med finansministeren tilbage i november, at jeg regnede med, at vi ? alt andet lige ? ville stemme for. Vores partiformand Anders Samuelsen sagde noget lignende.
Nu stemmer vi så alligevel nej. Det er en alvorlig og usædvanlig beslutning ? men vi gør det, fordi situationen har ændret sig. Den økonomiske situation er blevet så alvorlig for Danmark og Europa, at vi netop som et parti, der føler os ansvarlige over for Danmark, er nødt til at bryde en gammel tradition.
Siden de første forhandlinger om finansloven har regeringen opjusteret vurderingen af Danmarks underskud. Det bliver nu på over ét hundrede milliarder kroner. Danmark kommer til i 2012 hver eneste dag at låne en kvart milliard. Det er mere end 11 millioner kroner i timen. Døgnet rundt. Penge, som vil skulle betales tilbage med renter og renters rente af helt almindelige danskere.
Et så stort underskud ville måske kunne forsvares, hvis man investerede pengene offensivt i de helt nødvendige reformer, som kan fremtidssikre Danmark og dansk økonomi. Hvis man reducerede de offentlige udgifter. Hvis man effektiviserede den offentlige sektor. Hvis man satte skatten ned, så der kunne komme gang i væksten og blive skabt arbejdspladser.
Men regeringen gør det stik modsatte! Den sætter de offentlige udgifter op og hæver skatterne med yderligere fem milliarder kroner. Den gør det dyrere at købe alt fra slik og chokolade til is, rødbeder og asier, dyrere at drive virksomhed, dyrere at spare op til pension og dyrere at forsikre sig mod sygdom.
Samtidig med det gigantstore underskud på statens finanser har regeringen derudover stillet hele 40 mia. kr. ekstra til rådighed til euro-fonden ? penge, som der er stor risiko for vil ende i det bundløse hul af gæld, som Grækenland, Italien og Spanien har gravet sig selv ned i.
Med de handlinger sætter regeringen væksten og skabelsen af arbejdspladser i stå, den læsser yderligere skatter og afgifter i hovedet på danskerne og de danske virksomheder samtidig med, at gælden vokser. Enhver kan se i Sydeuropa, hvordan det går, hvis man bevidstløst stifter gæld og ikke gennemfører reformer, strammer op og effektiviserer.
Der er bestemt gode grunde til, at finanslovstraditionen på Christiansborg har været, som den har været. Det er jo også derfor, at Liberal Alliance hidtil har fulgt traditionen.
Men den nye regerings finanslov for 2012 er simpelthen så hamrende uansvarlig, at der kun er ét ansvarligt svar: At stemme nej. Også selvom Liberal Alliance dermed bryder den gamle tradition.
Som med alle andre, der har en lang fortid bag sig, har også Christiansborg sine særlige særheder og traditioner.
En af de mere spøjse på Christiansborg handler om finansloven. I de fleste partier findes der en gammel tradition, der siger, at man altid stemmer ja ved tredjebehandlingen, også selv om man egentlig ikke er med i aftalerne bag den, og selv om man egentlig er imod lovens indhold.
Traditionen er opstået af flere forskellige årsager. Men først og fremmest på grund af forfatningskampen tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor Venstre forsøgte at vælte den udemokratiske Højre-regering ved at nægte at vedtage finansloven.
Efter systemskiftet i 1901 opstod så efterhånden det, man siden har kaldt finanslovsnormen, som bygger på tanken om ikke at bruge statens budget som politisk kampplads. Den blev anerkendt af Socialdemokraterne som det sidste af de fire ?gamle? partier i 1921. Men der har nu alligevel gennem årene været rigtig mange undtagelser, så man kan næppe tale om en fast norm eller tradition.
I 1925 undlod Venstre og Konservative for eksempel at stemme. Konservative undlod igen at stemme både i 1929 og i 1976. Også Socialdemokraterne har brudt traditionen ? i 1990 stemte partiet imod, og i 1991 undlod man at stemme. Både SF og DF har mange gange stemt imod, mens Enhedslisten nærmest har gjort det til sin egen tradition at stemme imod finansloven.
Liberal Alliance har i vores partis korte historie fulgt finanslovstraditionen. Da vi skulle stemme om finanslovene for både 2009, 2010 og 2011, stemte vi ja alle tre gange ? også, selv om vi ikke havde været med i finanslovsaftalerne.
Og derfor troede vi da egentlig også, at vi ville gøre det samme i år og stemme ja til den røde finanslov. Selv om vi er et ungt parti, husker vi historien og havde egentlig planlagt at følge den gamle tradition.
Jeg sagde selv, da jeg havde været til det allerførste forhandlingsmøde med finansministeren tilbage i november, at jeg regnede med, at vi ? alt andet lige ? ville stemme for. Vores partiformand Anders Samuelsen sagde noget lignende.
Nu stemmer vi så alligevel nej. Det er en alvorlig og usædvanlig beslutning ? men vi gør det, fordi situationen har ændret sig. Den økonomiske situation er blevet så alvorlig for Danmark og Europa, at vi netop som et parti, der føler os ansvarlige over for Danmark, er nødt til at bryde en gammel tradition.
Siden de første forhandlinger om finansloven har regeringen opjusteret vurderingen af Danmarks underskud. Det bliver nu på over ét hundrede milliarder kroner. Danmark kommer til i 2012 hver eneste dag at låne en kvart milliard. Det er mere end 11 millioner kroner i timen. Døgnet rundt. Penge, som vil skulle betales tilbage med renter og renters rente af helt almindelige danskere.
Et så stort underskud ville måske kunne forsvares, hvis man investerede pengene offensivt i de helt nødvendige reformer, som kan fremtidssikre Danmark og dansk økonomi. Hvis man reducerede de offentlige udgifter. Hvis man effektiviserede den offentlige sektor. Hvis man satte skatten ned, så der kunne komme gang i væksten og blive skabt arbejdspladser.
Men regeringen gør det stik modsatte! Den sætter de offentlige udgifter op og hæver skatterne med yderligere fem milliarder kroner. Den gør det dyrere at købe alt fra slik og chokolade til is, rødbeder og asier, dyrere at drive virksomhed, dyrere at spare op til pension og dyrere at forsikre sig mod sygdom.
Samtidig med det gigantstore underskud på statens finanser har regeringen derudover stillet hele 40 mia. kr. ekstra til rådighed til euro-fonden ? penge, som der er stor risiko for vil ende i det bundløse hul af gæld, som Grækenland, Italien og Spanien har gravet sig selv ned i.
Med de handlinger sætter regeringen væksten og skabelsen af arbejdspladser i stå, den læsser yderligere skatter og afgifter i hovedet på danskerne og de danske virksomheder samtidig med, at gælden vokser. Enhver kan se i Sydeuropa, hvordan det går, hvis man bevidstløst stifter gæld og ikke gennemfører reformer, strammer op og effektiviserer.
Der er bestemt gode grunde til, at finanslovstraditionen på Christiansborg har været, som den har været. Det er jo også derfor, at Liberal Alliance hidtil har fulgt traditionen.
Men den nye regerings finanslov for 2012 er simpelthen så hamrende uansvarlig, at der kun er ét ansvarligt svar: At stemme nej. Også selvom Liberal Alliance dermed bryder den gamle tradition.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
SKRIV KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Flere indlæg af Simon Emil Ammitzbøll
- Kun hvis retten giver dig lov, Skat! 08. maj 15.37
- Jeg vil ikke kvoteres, fordi jeg er homoseksuel! 02. maj 15.50
- Moralens vogtere slår til igen 27. apr 14.44
- Ejendomsretten skal igen være ukrænkelig 19. apr 17.41
- SF - heller ikke Danmarks liberale parti 28. mar 12.28
Annoncer
Annoncer
Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden
ibyen anbefaler
-
23. maj. 2012 KL. 16.12 Biografen Jagten
- 23. maj. 2012 KL. 07.53 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
24. maj 09.29
-
24. maj 09.25
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
-
21. maj 15.37
-
19. maj 23.22
- › Se flere
Seneste Skriv
-
24. maj 07.00
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
Pluspris 4495 kr.
Alm. pris 4995 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|















Simon Emil Ammitzbøll
Politisk ordfører for Liberal Alliance