Venstre bliver næppe nogensinde et grønt parti.

Der var nok mange Venstrefolk, der fik den lunkne messecenterkaffe galt i halsen, da Anders Fogh Rasmussen i 2008 på partiets landsmøde pludselig kom med en indrømmelse om Venstres klima- og energipolitik:

»Og lad mig så gøre en ting, som jeg ved, at rigtig mange vil synes rigtig godt om og bare venter på, nemlig at jeg siger: ”Jamen, det var måske også forkert”«.

Fogh, der ellers som det første, da han fik magten i 2001, rundbarberede det miljøministerium, Svend Auken havde bygget op og aflyste fem allerede planlagte havvindmølleparker, havde fortrudt.

Herefter skulle man måske tro, at Venstre grundlæggende ville lægge kursen om. Hvad fader gør, er som bekendt altid det rigtige. Men sådan gik det ikke.

Det lykkedes langt fra nogensinde VK-regeringen at rette op på de første års skadelige politikker. Tal fra energistyrelsen taler deres eget tydelige sprog. I år 2000 var der 6256 vindmøller i Danmark, mens der i år 2010 kun var 5036. Det samlede antal faldt altså, mens udbygningen af nye vindmøller simpelthen gik helt i stå.

Hvis vi ser på kapaciteten, tegner det samme billede sig. I 2004 udgjorde vindmøllekapaciteten 18,5 % af den samlede danske elforsyning, mens tallet i 2009 var 19,3 %. Kapaciteten stod altså i stampe i fem år.

Jeg indrømmer gerne, at Venstre har flyttet sig et stykke, siden Fogh tog magten og indledte en ideologisk krig mod vindmøllerne. Sådan er partiet trods alt ikke længere.

Alligevel har de i de igangværende forhandlinger om en energireform for Danmark konstant søgt at hale ambitionsniveauet ned. Senest har Lars Løkke sagt, at der næppe bliver råd til to nye havvindmølleparker.

V kæmper stadig mod vindmøller.