Annonce

Dan Jørgensen

Røde refleksioner om Danmark, EU og verden

Debat 10. feb. 2012 KL. 17.14

Venstre kæmper stadig mod vindmøller

Jeg indrømmer gerne, at Venstre har flyttet sig et stykke, siden Fogh tog magten.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Dan Jørgensen
Dan Jørgensen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Venstre bliver næppe nogensinde et grønt parti.

Der var nok mange Venstrefolk, der fik den lunkne messecenterkaffe galt i halsen, da Anders Fogh Rasmussen i 2008 på partiets landsmøde pludselig kom med en indrømmelse om Venstres klima- og energipolitik:

»Og lad mig så gøre en ting, som jeg ved, at rigtig mange vil synes rigtig godt om og bare venter på, nemlig at jeg siger: ”Jamen, det var måske også forkert”«.

Fogh, der ellers som det første, da han fik magten i 2001, rundbarberede det miljøministerium, Svend Auken havde bygget op og aflyste fem allerede planlagte havvindmølleparker, havde fortrudt.

Herefter skulle man måske tro, at Venstre grundlæggende ville lægge kursen om. Hvad fader gør, er som bekendt altid det rigtige. Men sådan gik det ikke.

Det lykkedes langt fra nogensinde VK-regeringen at rette op på de første års skadelige politikker. Tal fra energistyrelsen taler deres eget tydelige sprog. I år 2000 var der 6256 vindmøller i Danmark, mens der i år 2010 kun var 5036. Det samlede antal faldt altså, mens udbygningen af nye vindmøller simpelthen gik helt i stå.

Hvis vi ser på kapaciteten, tegner det samme billede sig. I 2004 udgjorde vindmøllekapaciteten 18,5 % af den samlede danske elforsyning, mens tallet i 2009 var 19,3 %. Kapaciteten stod altså i stampe i fem år.

Jeg indrømmer gerne, at Venstre har flyttet sig et stykke, siden Fogh tog magten og indledte en ideologisk krig mod vindmøllerne. Sådan er partiet trods alt ikke længere.

Alligevel har de i de igangværende forhandlinger om en energireform for Danmark konstant søgt at hale ambitionsniveauet ned. Senest har Lars Løkke sagt, at der næppe bliver råd til to nye havvindmølleparker.

V kæmper stadig mod vindmøller.

ANBEFALEDE KOMMENTARER

10. FEB

Vindmøller og andet!

Venstre har altid været imod grøn energi og imod klimatiltag overhovedet, det begyndte jo da Bush jun. kom til magten, han ville ikke høre om CO2 og klimaforandring, og da Danmark så kort efter blev USAs lakaj, var vi selvfølgelig også imod, og satte Lomborg ind som en kapacitet på området, Scharlatan er en bedre titel.
Vindmølleindustrien blev i de 10 år bremset så andre fik næsen frem.
Schweiz har en vindmølleindustri og det helt uden tilskud, jeg har også et par kroner der, og der er ikke underskud, ja det går så godt at man har besluttet at droppe A.kraften.
Nu må vi håbe at den nye fornuftige regerng får rettet noget op igen..
Nyrup var en af de bedste statsministre vi nogen sinde har haft, så det er svært at nå ham, men jeg er sikker på at HTS nok skal hale ind på ham., måske så meget at hun også får ros af Capital som Nyrup fik to gange for sin dygtighed..

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (4)
12. FEB

Svar: Vindmøller og andet!

Dan Jørgensen har ikke ret. I den kolde tid, vi lige har været igennem, har der været meget lidt vind. Følgelig har vindprodutionen af el været på omkring 8 %. Voldby Jørgensen fra Bornholm har fået sin elektricitet fra svensk kernekraft, omkring 40 MW uret rundt. Forestil jer situationen hvis svensk kk ikke var til rådighed! Stakkels bornholmere siger jeg bare.
Kilde: www.energinet.dk

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
15. FEB

Derfor er Dan vindmøllesvindler

I 2006 udtalte formanden for Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre (frit citeret) "... i løbet af de næste 5 år vil vindmølleantallet falde med omkring 1000, fordi de mange små vindmøller udskiftes med større. Derfor vil mængden af strøm stige. Går man 20 år frem, vil der kun være omkring 1500 vindmøller tilbage, men de vil producere halvdelen af vor strøm..."

Her er fakta fra den statistik, som Dan misbruger, idet han kun anfører antallet af vindmøller og skøjter let henover kapaciteten:

2000: 6256 vindmøller med totalkapacitet 2390 MW
2010: 5036 vindmøller med totalkapacitet 3862 MW

Vindmøllekapaciteten er under VK øget med 60 %.

I samme periode øgedes vindkraftens andel i strømproduktionen fra 12,4 % til 21,9 %. Det svarer til en stigning på hele 77 %.

Dan nævner det naturlige fald i antallet af vindmøller, men udelader at nævne den meget store kapacitetsstigning.

Derfor er Dan vindmøllesvindler.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
11. FEB

Henriks fortsatte manipulationer

Henrik: Det er da for langt ude:

"Enhver regering kan jo ØJEBLIKKELIGT starte/stoppe projekter. Du regner med det efterløb, der passer ind i dit politiske kram"

Sikke noget vrøvt. Ingen kan projektere et projekt til øjeblikkelig igangsættelse. Derimod vil en øjeblikkelig igangsættelse lige præcis bygge på, at man arver et projet fra den foregående regering. Og at stoppe projekter har ikke været den fremherskende dagsorden før i de seneste forhandlinger on energiplanen, hvor venstre vil bremse både en vindmøllepark og udbygyning af alternativ energi i Nordjylland.
Min metode er derfor en langt mere troværdig tilnærmelse end din. Men jeg ser gerne en samlet opgørelse over faktuelle beslutninger.

"Desuden manipulerer du med realiteterne"

Helt skudt forbi. Tallene går ikke længere end til 2008 i rapporten, og jeg har i DETAILLER, så selv du kan forstå det, anført, i hvilke perioder tallene gælder.

Og om vindmøllekapaciteten, Jeg taler om den SAMLEDE vedvarende energi jvf. side 5.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)
11. FEB

Poul Boie Petersens fortsatte vrøvl

Du sammenligner en periode på 9 år (S) med en periode på 5 år (VK).

Med den slags svindel er alt muligt.

Hvis du udregner forøgelsen i "total grøn energiproduktion" pr år,
viser det sig jo netop, at VK var 1,6 gange bedre end S.

Jeg beklager. Jeg var selv overrasket, da jeg så tallene - men de lyver ikke.

Det næste i din useriøse tilgang bliver vel, at ud udvælger en enkelt måned.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
10. FEB
Claus Sønderkøge | Pens. økonom

Selv Nyrup var bedre end Helle Thorning

Jeg gider ikke høre mere om de gode gerninger Svend Auken har gjort. Faktum er at Auken har været en af Danmarks mest asociale politikere. Han blev aldrig træt af, sammen med Nyrup, at undergrave Anker Jørgensen. Han blev aldrig træt af at finde metoder til at lade de fattige betale for at han kunne lege grøn julemand.

Dan fortæl Helle Thorning at hendes reaktionære regering skal være velkommen til al den miljøpolitik hun kan finde på. Forudsætningen er at det denne gang skal betales af de rige. I er på vej til at provokere oprør fra de fattige.

Selv Nyrup var bedre end Helle Thorning

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (2)
11. FEB

Selv Bloklands Hans er bedre end Sønderkøge

Du kører på et meget lavt niveau Sønderkøge.

I din verden kæmper LA, og LA2(Venstre), for de fattige, og intet kunne være mere forkert.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
11. FEB

Svar: Selv Nyrup var bedre end Helle Thorning

Peter Bach skrev i en anden blog 6. februar:

"Til Jesper Petersen

Hvorfor svare du ikke på spørgsmål på din blog ?

Jeg prøver en gang til, og håber at jeg som SF-vælger ved sidste valg kan få et svar.

Hvis optjeningskravet til Dagpenge forbliver på 1 år, og Dagpengeperioden fortsat er på 2 år, vil i så bare være passive på sidelinien ?

Og er det ægte SF-politik, at de Skattelettelser i nu barsler med, ikke skal komme de Arbejdsløse, og Folkepensionisterne til gode ?

Hvis svaret på mine spørgsmål, er 2 gange JA, så har i fået min stemme for sidste gang ! "

--------------

Herved bekræfter Peter Bach netop udsagnet fra Sønderkøge:

"I er på vej til at provokere oprør fra de fattige."

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
11. FEB

Henrik Pedersen....

Jeg synes, at Sønderkøges inddirekte kritik af Nyrup er helt forkert, da han efter min mening er den bedste Statsminister Danmark har haft i nyere tid, han skabte over 200000 nye arbejdspladser, mens VK kun skabte 20000 arbejdspladser på deres 10 år.

Jeg har selv en udmærket økonomi, men ønsker ikke, at miste mit sikkerhedsnet, hvis der kommer et oprør i befolkningen på et tidspunkt, så er jeg overbevist om det bliver mod en Regering med Venstre i spidsen, og det er jo, også dem vi i høj grad kan takke for de kraftige forringelser indenfor Dagpengeområdet, mens de ikke ønsker, at Mærsk skal betale en fair pris for befolkningens nordsøolie.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)
11. FEB

Du har dog ret i......

at jeg indtil nu ikke er imponeret af den nye Regerings start, og frygter lidt at magten ender med, at blive mere vigtig, end den politik man fører, lige som det skete for den tidligere Regering.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
15. FEB

Svar: Henrik Pedersen....

Vi har nok forskellig indstilling, men tak for det meget pæne svar.

Jeg har dog et spørgsmål: du nævner antallet af skabte arbejdspladser under Nyrup og under VK. Du siger det er hhv. 200.000 og 20.000.

Det har jeg ikke checket - men kender du fordelingen mellem offentlige arbejdspladser og private.

Ifølge Danmarks Statistik skulle skulle der under VK være skabt ca. 30.000 flere arbejdspladser under det offentlige. Der er noget, der ikke stemmer - eller har jeg fået nogle tal galt i halsen ?

Den ny regering synes nu i færd med at afvikle disse offentlige arbejdspladser.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce

Flere indlæg af Dan Jørgensen

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
Sommerstemning. Der er karneval i Fælledparken i weekenden. Og scenen med 'Elektronisk Karneval' plejer at trække tusinder.
24. maj. KL. 11.57

Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning