I den sidste tid har jeg arbejdet en del med en række dyrevelfærdssager. Det gør jeg, fordi det er vigtigt.

Dyr skal efter min mening behandles anstændigt, og alle former for mishandling skal bekæmpes. Sådan har jeg det, og sådan er det i øvrigt også fastslået i EU’s traktatsgrundlag.

Desuden er jeg som formand for EU-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe i en position, hvor det er muligt rent faktisk at få nogle ting igennem.

Når jeg skriver om de ting på min facebookside, er de fleste kommentarer meget positive. Heldigvis er det sådan (tror jeg), at de fleste danskere deler mit syn på dyrevelfærd.

Imidlertid er der altid en eller to, der også er kritiske. Det er så sikkert som amen i kirken. Altid kommer der et surt opstød i retning af: »hvorfor beskæftiger du dig ikke med noget vigtigt?« eller »der er mennesker, der sulter i denne verden. Er det ikke vigtigere end dyr, der lider her i EU?«

Dertil er flere ting at sige.

For det første siger min erfaring mig, at det langt fra er sådan, at de politikere der beskæftiger sig med dyrevelfærd til gengæld ikke skulle gøre noget for fx at bekæmpe fattigdom i verden. Faktisk er det nærmere lige omvendt. Det ene udelukker jo bestemt ikke det andet.

Man kunne også stille følgende modspørgsmål: skulle jeg lade være med at bruge min indflydelse fx at stoppe lange, barbariske dyretransporter, fordi der er en krise i Somalia? Selvfølgelig skal jeg ikke det.

Der er dog det gran af relevans i kritikken, at en politikers tid selvsagt er knap. Vi kan ikke nå at gå ind i alle de sager, vi gerne ville. Og derfor sker der selvsagt en prioritering.

Men den prioritering er kun i mindre grad foretaget på basis af en sammenligning af, hvad er vigtigst: situationen i Syrien eller forholdene i danske svinestalde. Jeg spørger ikke kun mig selv: ”hvad vil du helst ændre her i verden?”. Jeg spørger også ”hvad har du mulighed for at ændre?”.

Derfor kan jeg på en typisk dag i sidste uge arbejde med så forskellige ting som reglerne for fangst af ræve med sakse i Canada og regler for likviditet for de danske realkreditinstitutioner.

To ting der ikke har meget med hinanden at gøre, og to ting som man vanskeligt kan sammenligne direkte. Men som begge har det til fælles, at jeg vurderer, at jeg kan gøre en forskel.