Annonce
Annonce
Annonce

Filosofferne

Den etiske vinkel

Debattører

Hvorfor må staten gerne støtte kunsten, men ikke folkekirken?

Hvad er egentlig fordelene ved at adskille stat og kirke?

19
Gem til liste

I Danmark er der en tæt forbindelse mellem stat og kirke.

Ifølge Grundloven er den luthersk-evangeliske kirke den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Så folkekirken har staten i ryggen og står stærkere end andre trossamfund.

Imidlertid er folkekirken en mærkelig svag størrelse – den har ingen uafhængighed og kan ikke træffe egne beslutninger. Ikke alene understøtter staten kirken, kirken er også en del af staten. Det kom tydeligt til udtryk, da kirkeminister Manu Sareen indførte et vielsesritual for homoseksuelle i folkekirken.

Dette fik mange mere konservative dele af kirken til at fare i flint og en del til at melde sig ud i protest.

Men ministeren var i sin gode ret, for ikke alene er der ingen, der kan tale på vegne af folkekirken – der er heller ingen lovgivning for, hvilke dele af folkekirken, Folketinget kan regulere, og hvad der er 'indre anliggender', som bør ordnes inden for kirken.

LÆS OGSÅManu Sareen blåstempler nyt vielsesritual

Dette vil ministeren nu have ændret på. Han har nedsat en kommission, der skal komme med forslag om en reform af folkekirkens styringsstruktur. Men der er ingen planer om at ændre den grundlæggende model.

Spørgsmålet er dog, om der er problemer med selve modellen? Selv om kirken hedder ”folkekirken”, er den jo øjensynligt nærmere statens kirke. Dette kan forekomme problematisk fra flere vinkler:

Det forekommer forkert, at folk tvinges til at bidrage til finansiering af en religiøs organisation, de ikke er medlemmer af

Sune Lægaard

Fra en demokratisk synsvinkel man mene, at forbindelsen mellem stat og kirke kompromitterer statens rolle som den politiske autoritet, der skal repræsentere hele folket og behandle alle borgere lige.

Eftersom kun 80% af befolkningen er medlemmer, og andelen løbende falder, er dette en forskelsbehandling, der ikke hører hjemme i en moderne demokratisk stat.

Fra kirkens synsvinkel kan ordningen være problematisk, da staten dominerer kirken, der er afhængig af staten og ikke har sin egen stemme. Vi bryster os normalt af, at vi har religionsfrihed i Danmark. Men på sin vis er Folkekirkeordningen en begrænsning af religionsfriheden, da medlemmer af folkekirken påtvinges ritualer udefra.

Begge kritikker kan pege i retning af, at en adskillelse af stat og kirke ville være at foretrække – både fra statens og kirkens perspektiv. Ved nærmere eftersyn er ingen af argumenterne dog helt så klare:

Der er ulighed mellem folkekirken og andre trossamfund, og staten behandler medlemmer af folkekirken anderledes end ikke-medlemmer. Spørgsmålet er, om ulighederne er problematiske?

En demokratisk stat skal repræsentere hele folket og behandle alle borgere lige, men det er mindre klart, hvad dette betyder i praksis. Det ville uden tvivl være et problem, hvis staten håndhævede religiøse love eller gradbøjede rettigheder ud fra, om folk var medlemmer af folkekirken eller ej.

LÆS MEREBiskopper afviser Netto i lukkede kirker

Men det er jo ikke tilfældet.

Selv om staten understøtter kirken, har kirken ingen indflydelse på statens lovgivning, og der vedtages ikke religiøse love i Folketinget. Ligeledes er staten både i kraft af Grundloven og menneskeretskonventioner underlagt stærke forbud mod diskrimination.

Uligheden bliver mere tydelig i forhold til den rent økonomiske understøttelse af folkekirken. Selv om ikke-medlemmer slipper for at betale kirkeskat, betaler de alligevel over den almindelige skat til folkekirkens administration, uddannelsen af præster osv.

At staten dominerer kirken, er kun et problem, hvis man mener, at en kirke bør kunne have sin egen stemme og træffe egne afgørelser

Sune Lægaard

Det forekommer forkert, at folk tvinges til at bidrage til finansiering af en religiøs organisation, de ikke er medlemmer af.

Men på den anden side: Staten tvinger jo også borgere til at finansiere kunstmuseer, selv hvis de ikke bryder sig om kunst. De færreste synes, det er et demokratisk problem. Hvad er forskellen?

En mulig forskel er, at statslig støtte til en kirke fremmedgør de borgere, der ikke er medlemmer, fra staten eller ligefrem udtrykker, at staten betragter dem som andenrangs borgere. Uretfærdigheden er således nærmere symbolsk. Spørgsmålet er så, hvorfor symbolsk ulighed er et problem? Hvorfor er støtte til moderne kunst ikke problematisk af samme grund?

At staten dominerer kirken, er kun et problem, hvis man mener, at en kirke bør kunne have sin egen stemme og træffe egne afgørelser.

Men ifølge lutheransk kristendom har kirken ikke nogen særlig status - troen er et personligt forhold mellem den enkelte og Gud. Så der er en teologisk grund til, at folkekirken måske ikke bør have sin egen stemme.

DEBATHvorfor skal folkekirken stadig have særstatus?

Det kan være et problem, hvis staten påtvinger folkekirken ritualer eller griber ind i kirkens centrale funktioner.

Men det er ikke nødvendigt at adskille stat og kirke for at gøre noget ved dette problem – her kan den reform af styringsstrukturen, som kirkeministerens kommission skal komme med forslag til, være tilstrækkelig.

Det betyder dog ikke, at vi bare bør afvente kommissionens forslag og acceptere, at folkekirkeordningen fortsætter i let revideret udgave.

Vi bør i stedet som borgere benytte anledningen, hvor der er fokus på forholdet mellem stat og kirke, til at få en offentlig diskussion af dette emne, der både er af grundlæggende politisk og religiøs betydning, hvad enten man er medlem af folkekirken eller ej.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og justerbart skær så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb