Legende. Chef. Den største.
De rosende ord strømmer frit og rejser sig som bjerge nu, hvor Viktor Axelsen har annonceret, at hans slidte ryg har tvunget ham til at indstille karrieren. Den lange odenseaner står tilbage som et fyrtårn i det danske sportslandskab og som et monument over, hvor langt det kan bære, når talent og kompromisløs vilje til at være den bedste fletter sig sammen dybt inde i en nu 32-årig ung mand.


























