Annonce
Annonce
Annonce

Peter Hummelgaard Thomsen

Verden set gennem en indigneret socialdemokrats øjne

Debat 17. apr. 2012 KL. 17.23

Flere indtægter fra nedarvede privilegier, tak

En beskeden stigning i arveafgiften skal finansiere lavere skat på arbejde.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Peter Hummelgaard Thomsen
Folketingskandidat for Socialdemokraterne og tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Skatten på arbejde skal ned.

Men det kniber med at finde forslag til, hvordan det skal finansieres. Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil skære yderligere i det offentlige forbrug, selvom væksten i disse år er historisk lav.

Selv SF’s landsmøde insisterer på at fortsætte skattelettelserne til boligejerne, og det er begrænset, hvor meget man kan øge de grønne afgifter, når man samtidig vil bevare en social profil.

Derfor virker det helt logisk at se på arveafgiften. I dag skal man betale 15 % i afgift af formuer over 264.000. AE-Rådet har foreslået en progressiv arveafgift, så formuer over 750.000 skal beskattes med 30 %. Det vil give 2,2 milliarder kroner i indtægter.

I bedste Sarah Palin-stil har højrefløjen døbt skatten en ”dødsskat” og talt om ”gravrøveri”. Jeg synes, det er lidt til grin, at debatniveauet er blevet så lavt. Hvorfor forholder højrefløjen sig ikke til, at en arveafgift er et effektivt instrument til at sænke skatte på arbejde?

Det er lighedsskabende, fordi det kun rammer de rigeste. Det er godt for samfundsøkonomien, fordi afgift på arv, er langt mindre skævvridende end skat på arbejde. Og det er ikke mindst retfærdigt, fordi man beskatter folk af et nedarvet privilegium, af en indtægt, som de faktisk ikke har udrettet noget som helt for at få del i.

Dertil kommer, at meget arv er bundet i fx mursten, som er kraftigt underbeskattet i øjeblikket på grund af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. En arveafgift kan være med til at rette op på den enorme ulighed, som de seneste ti års udvikling på boligmarkedet har skabt.

Det er vanvittigt, at højrefløjen bruger så meget energi på at forsvare folks ret til at modtage penge, som ikke tilfalder dem på baggrund af hvad de har udrettet, men på baggrund af hvem der har født dem.

I stedet for deres ensidige kamp for nedarvede privilegier burde de borgerlige se det uretfærdige i, at der i øjeblikket er en stor gruppe af danskere, som stort set ikke får noget ud af at stå op hver morgen og gå op arbejde. Det er de mennesker, som skal tilgodeses i en skattereform.

Hvis vi kan give en ekstra belønning til de hårdtarbejdende danskere ved at øge afgiften på nedarvede privilegier, så siger jeg ja tak.

Se også

Annoncer

Flere indlæg af Peter Hummelgaard Thomsen