HVER UGE får jeg en masse henvendelser, der ikke fører til rettelser i Fejl og Fakta, og som ikke bliver brugt som hovedtema i denne ugentlige klumme.

Men som regel er emnerne helt relevante, og jeg sender de mange mail videre til journalister, redigerende og andre, der har været involveret i de artikler, læserne skriver om - og er sikker på, at henvendelserne gør indtryk.

I DAG SKAL klummen vise eksempler på, hvad der dukkede op i indbakken i ugens løb. Jeg har tyvstjålet konceptet fra DR 1, hvor Søren Ryge Petersen - bestemt også kendt fra Lørdagsliv - trasker gennem sin have på Djursland og bruger en halv time på at finde ud af, at bomlærken ruger, og at der er dukket en burresnerre op i cotoneasterbuskene.

Jeg havde ventet, at ugen ville blive præget af klager over de stærke billeder fra en obduktion, som vi bragte tirsdag, og at også afsløringerne af netværket på højrefløjen ville kaste henvendelser af sig, fordi vi har fået materiale fra bevægelsens modstandere. Men jeg har intet hørt.

Derimod kan jeg se på debatsiderne, at nogle læsere opfatter obduktionsbillederne som en provokation, helt uden mening.

Jeg er uenig. Det var bestemt stærke billeder - men også sobre, og det gav klar journalistisk mening at bringe både dem og den tilhørende reportage. Der obduceres langt færre end tidligere, og derfor får lægerne et dårligere erfaringsgrundlag.

Man kan så overveje, om det var at overdrive at bringe barske billeder både på forsiden og inde i avisen, og jeg havde også problemer med at kapere avisen midt i morgenmaden tirsdag.

EN LÆSER skrev til mig om vores dækning af tragedien i Norge og opfordrede til, at vi tænker grundigt over vores billedvalg.

Der er stor forskel på, om vi bringer et billede af Anders Behring Breivik, hvor han er iført en af sine sære, egenkomponerede uniformer, eller om vi viser ham på bagsædet af en politibil - »bumset og ret desorienteret«, som læseren skrev. Jeg er enig.

Vi skal afgjort tænke over billedvalget, men samtidig må man gøre sig klart, at fotoudbuddet er begrænset, når sagens hovedperson sidder varetægtsfængslet.

Nogle læsere har slået til lyd for, at vi slet ikke omtaler ham, eftersom det er presseomtale, han er ude efter. Den holdning er sympatisk, men det er pressens opgave at beskrive virkeligheden - ikke at fortie sager, man føler afsky ved.

EN ANDEN læser mente, at vi ved at skrive mere om hjemmerøverier er med til at piske en frygt op, og at kun populistiske politikere og vagtbranchen havde gavn af, at vi forleden bragte en meningsmåling, som viste, at 6 procent af de adspurgte har bevæbnet sig af frygt for hjemmerøvere, og at 4 procent overvejer at gøre ligeså.

Læseren kan have en pointe. Statistikken viser, at hjemmerøverier i gennemsnit rammer 0,014 procent af befolkningen.

»Er det noget, I overvejer/diskuterer - at I sammen med politikerne kan være med til at piske et problem op i befolkningen, selv om det stort set ikke eksisterer«, skrev læseren. De overvejelser bliver gjort, for avisen er selvfølgelig ikke kun beskrivende, men med til at præge samfundsudviklingen.

Jeg sendte mailen videre til indlandsredaktøren, som mindede om, at vi for kort tid siden netop skrev om, hvor lille risikoen egentlig er - og at vi i øvrigt påviste, at det er en skrøne, at hjemmerøverier begås af udenlandske bander.

Nu havde vi imidlertid sammen med TV 2 fået foretaget en meningsmåling, der viste, i hvilket omfang folk bevæbner sig - og derfor tog redaktionen emnet op igen.

Om det var relevant, kan man sagtens diskutere - de 0,014 procent taget i betragtning.

Det er derimod ikke til diskussion, at vi strammede konklusionen. Undersøgelsen viste, at 6 procent af de adspurgte har bevæbnet sig mod hjemmerøvere, og at 4 procent overvejer at følge trop.

Det fik vi til, at »Hver tiende bevæbner sig mod kriminelle«. Det var selvfølgelig en stramning, og jeg rettede i Fejl og Fakta.

Vi skal være meget varsomme, når vi sammenfatter, og læserne reagerer med god grund skarpt, når de føler, at vi manipulerer.

KNAP SÅ SKARPT reagerede læsere i stort tal på to sproglige smuttere i ugens løb.

Den ene var redaktionen uden skyld i: Politiken Plus skrev i en annonce, at man kunne vælge sin »ynglingselefant«, og venlige læsere i forbavsende stort tal meddelte, at det hedder det ikke.

LIDT MERE SKARPE i mælet var de mange, der ankede over torsdagsforsiden. Der skrev vi, at »Etniske unge læser flere bøger end danske unge«. Det var forkert formuleret, skrev læserne, og deri har de selvfølgelig ret, eftersom ingen er mere etniske end andre.

Min opgave er ikke at forsvare redaktionen - så langtfra - men dels er ingen i tvivl om, hvad der menes, dels kan jeg godt sætte mig ind i tankegangen hos den redaktionssekretær, der komponerede overskriften. Når man skal vælge mellem at skrive ' etniske unge' og ' Unge af anden etnisk herkomst end dansk' og har meget begrænset plads til sin rådighed, kan man sagtens falde for fristelsen til at vælge den korte udgave.

Men samtidig måtte jeg svare læserne, at de havde ret - det har de ikke så sjældent.

bjarne.schilling @pol. dk.