Her beskrev skribenten, en 19-årig studerende, hvordan lærerne i hele hans folkeskoletid konsekvent undlod at stille krav til eleverne.

»I den danske folkeskole oplever en ny generation af håbefulde og talentfulde elever at blive forhindret i at udnytte det potentiale, de er begavet med«, skrev han i indledningen på sit debatindlæg.

Redaktionen fulgte op ved at bringe en meningsmåling, hvor 43 procent af de 18-29-årige adspurgte erklærede sig enige i, at ' Jeg blev ikke presset tilstrækkeligt fagligt i folkeskolen'. Vi bragte også en kommentar til målingen fra professor Niels Egelund. ' Forsker: Folkeskolen er slap' lød overskriften hen over hele siden. Vi supplerede med en kommentar fra undervisningsminister Christine Antorini: »Folkeskolen må ikke gå efter mindste fællesnævner«, og nederst på siden i højre hjørne bragte vi et lille billede af formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Han så nærmest betuttet ud og var anbragt under en lille overskrift: ' Hvad siger lærerne? Ingen kommentarer'. I en ganske kort tekst lod vi forstå, at formanden slet ikke havde noget at sige om Megafonmålingen af opfattelsen af folkeskolens faglige niveau.

Den havde kort sagt fået, hvad den kunne trække: en dybt skuffet elev på forsiden af sektionen og en professor, en minister, 1.102 adspurgte i en meningsmåling - og en tydeligt knuget lærerformand inde på side 3.

Problemet var bare, at skribenten aldrig har gået i folkeskolen. Han havde tilbragt sin grundskoletid på en privatskole.

Han troede bare, at folkeskolen er betegnelsen for 0. til 10. klassetrin.

Ups.

DET ER KLART, at det gav anledning til selvransagelse på redaktionen - og en præcisering og en beklagelse i Fejl og Fakta.

Selvfølgelig er det misvisende at koble en hel side om det faglige niveau i folkeskolen på et debatindlæg fra en ung mand, der aldrig har sat sin fod i folkeskolen.

Men skribenten var altså ikke hjemme i den danske grundskoles opbygning, og det er vigtigt at understrege, at han var i god tro. Det var en ulykkelig fejltagelse.

Det retter selvfølgelig ikke op på situationen, at man formentlig ville kunne finde adskillige folkeskoleelever, der deler skribentens synspunkter. Det var en forkert sammenkobling. Punktum.

Jeg har drøftet med debatredaktionen, hvordan vi kan undgå gentagelser, men det er desværre meget svært. Redaktionen skal selvfølgelig læse alle indlæg kritisk og gribe ind ved den mindste mistanke om fejl, men i dette tilfælde har der ikke været grund til at tro, at der var ugler i mosen. Redaktionen fik indlægget for nogle måneder siden, men kontaktede skribenten igen for at sikre sig, at han ikke havde skiftet mening. Og det havde han ikke.

Vores meningsmåling fra Megafon om de faglige udfordringer i folkeskolen var også en lagervare. Den var ni måneder gammel, og det er nok på kanten af, hvor længe en måling bør ligge. Jeg ser ingen problemer i, at vi løbende får foretaget generelle målinger og har dem i skuffen, men der må selvfølgelig være en udløbsdato, og en måling foretaget 4.-7. marts er ikke længere en frisk vare. På den anden side er de adspurgtes folkeskoletid et generelt emne, hvor man må gå ud fra, at holdningerne ikke skifter væsentligt. Af den grund - og fordi vi gjorde opmærksom på, hvornår undersøgelsen var foretaget - var det i orden at bringe den, synes jeg.

Man kan så diskutere, om lærernes formand fik en ordentlig behandling. Jeg er ikke stolt af den måde, han blev præsenteret på - klemt inde i en skammekrog i bunden af en side. Men omvendt havde han vitterlig ikke haft lyst til at kommentere undersøgelsen, da redaktionen spurgte ham: »Nej, det kan jeg ikke se nogen mening i. Jeg synes, at alle de populistiske meningsmålinger, som vi konstant præsenteres for, er totalt værdiløse. Jeg deltager derimod gerne i en debat om, hvordan vi styrker undervisningen i folkeskolen«, skrev han i en mail.

Det er efter min mening det samme som ' ingen kommentarer'.

Men det ændrer ikke ved, at Anders Bondo Christensen i den samlede fremstilling på siden kom til at fremstå som en skurk med dårlig samvittighed, og man kan i høj grad diskutere, om det nu også var fair.

NOGET HELT andet er, at vi efterhånden bringer så mange meningsmålinger i avisen, at vi burde diskutere, i hvor stort omfang vi selv skaber nyhederne. I den seneste tid har vi bragt nyheder om befolkningens forbavsende varme følelser for Hendes Majestæt Dronningen og det kongelige hus, vælgernes yderst lunkne følelser for udenrigsminister Villy Søvndal ( SF) og en stor undersøgelse af, om fangerne i vores fængsler efter de adspurgtes mening mon ikke lever i sus og dus. Blandt de mange undersøgelser har der på det seneste været et par stykker, hvor jeg fornemmer, at vi lagde folk ord i munden. I fængselsundersøgelsen bad vi for eksempel folk tage stilling til udsagn som ' En morder bør have adgang til Facebook' og ' Det provokerer mig, hvis indsatte i fængsler skal have bedre forhold end i dag'. Selvfølgelig kan folk svare helt, som de har lyst - men lur mig, om vi ikke forventede henholdsvis et nej og et ja fra de adspurgte.

Jeg har derfor sat mig for, at jeg snart vil se nærmere på vores brug af meningsmålinger i en af disse klummer.

Og må jeg så ønske godt nytår!.

bjarne.schilling@pol.dk