SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Kloge ord fra rengøringschefen
Vi skal vise svage kilder særlige hensyn. Det gør man også ved at lade dem komme til orde.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
For fem år siden opfordrede Bagsiden læserne til at sende billeder ind, så vi
kunne kåre det mest rodede teenageværelse, og det væltede ind med bidrag.
Da vi udpegede den 17-årige Andreas fra Randers til vinder, udtalte
dommerpanelet anerkendende, at »det kræver en sand mester at udsøge sig de
rigtige effekter i akkurat de mængder, der skal til for at skabe det
sammensurium af beklædningsgenstande, madrester og andet indbo, der tvinger
øjnene på opdagelse, mens kæben søger mod gulvet«.
Dommerne var imponerede af, at der midt i rodet befandt sig en mår, og mente i
øvrigt at kunne skimte, at sejrherren befandt sig under dynen.
Rod hører sig til på et teenageværelse, men det forventes bestemt også, at vi
senere i livet kan sørge for en vis grad af hygiejne og oprydning. Og ét er
at gøre godmodigt grin med unge; men krænkede vi i denne uge Annie og Jane
Albrechtsen ved at skildre oprydningen i det helt ufattelige svineri i deres
lejlighed i Hvidovre?
LÆS ARTIKLERJane og hendes psykisk syge mor
har boet 13 år i bjerge af affald
Det mente en læserbrevsskribent, som hæftede sig ved, at vi sidste søndag
foruden den første reportage fra Hvidovre bragte et interview med den stærkt
overvægtige Kennet fra Skjern:
»I gamle dage underholdt cirkus folket ved at udstille vanskabninger og andre
eksotiske randeksistenser. Publikum strømmede til for at nyde de frydefulde
gys. I Pol. 22.7. præsenteres vi for en kæmpemand på 249 kg og to
excentriske kvinder, der bor på en selvskabt losseplads. Angiveligt har
artiklerne et samfundskritisk sigte, men man lurer alligevel på, om Den
Levende har overtaget cirkus’ rolle?«, lød det i tirsdagsavisen.
Da vi havde bragt den sidste reportage fra lejligheden, takkede en anden
læser for, »at den billedbladsagtige artikelserie om de to
førtidspensionistdamers svinesti er overstået (agurketid?)«.
Første gang, vi viste de to kvinders lejlighed, var i april – og jeg syntes
dengang, at vi var alt for længe om at stille det stærkt indlysende
spørgsmål: »Hvorfor rydder I ikke op?«. Dengang var Annie og Jane anonyme,
men efter grundige overvejelser i fred og ro havde de i denne uge valgt at
stå frem.
Det handler da bare om at tale til mennesker med respekt og humor
Vores etiske regler slår fast, at »Politikens journalistik skal være kritisk,
saglig, korrekt og fair. Og Politiken viser i sin journalistik respekt for
menneskers privatliv ...«.
Der skal altså være en saglig begrundelse for at vise mennesker, der kan
blive udsat for andres foragt ved at komme i avisen. Fascinationskraften må
aldrig være det eneste, der driver værket.
I sager af denne slags skal kilderne selv afgøre, om de vil medvirke, og vi
skal være så sikre, som vi nu kan være, på, at de kan overskue
konsekvenserne af at være med.
Både den overvægtige Kennet, Annie og Jane er efter min mening blevet
behandlet ordentligt i avisen. Det er også at vise folk respekt at lade dem
komme til orde. Det er stærkt omdiskuteret, om stærkt overvægtige tilbydes
den rigtige behandling.
Og Annie og Janes historie rejste det tilbagevendende og stadig overordentlig
relevante spørgsmål: Hvordan sørger det offentlige for, at folk får den
nødvendige hjælp, uden at deres privatliv krænkes? Er det i øvrigt
samfundets eller folks egen skyld, hvis de gror til i skidt og møg?
I vores reportager formulerede den mand, der stod i spidsen for at fjerne de
skønsmæssigt 30 kubikmeter affald fra lejligheden, en læresætning, som
sagtens kunne indgå i vores etiske retningslinjer: »Det handler da bare om
at tale til mennesker med respekt og humor. Det sætter de fleste pris på«,
lød de kloge ord fra John Rasmussen fra Hvidovre Rengøring/Social Skade
Service.
Oprydningen foregik i en nærmest fjantet stemning, hvor rengøringsfolkene
pjattede med de to kvinder, som tydeligvis var glade for den friske tone.
Det var svært at forstå, hvorfor Hvidovre Kommune ikke også havde kunnet
trænge igennem til de to beboere, som sagtens kunne se, at den var gal, men
ikke havde magtet at gøre noget ved det:
»Kommunen tror, at vi har lyst til at bo sådan, men vi kan godt selv se, at
det er helt forkert«, som en af kvinderne sagde.
LÆS ARTIKELVæk med biller, madrester og ti
år gammel mælk: Mor og datter får en ny følelse af frihed
Hver måned er rengøringsfirmaet fra Hvidovre ude i 10-15 lejligheder, der er
lige så ubeskrivelige svinestier som de to kvinders – og 5-6 stykker, der er
værre! Mere samfundsrelevant kan en reportage næppe blive.
Det er tankevækkende, at det kan koste 600.000 kroner at gøre bare en
lejlighed i orden, men skatteborgerne er i modsætning til naboer, under- og
overboer landet over ikke tvunget til at lide under svineriet, stanken og
brandfaren.
Reportagerne fra Hvidovre var stærke, fordi de gav et indblik i en verden,
der er ukendt for langt de fleste – også os med teenagebørn. Men et relevant
indblik, der var præget af respekt og humor.
Se også
- Kapitel 3: »Nu kan man komme på toilettet om natten uden at støde ind i alt muligt« 24. jul 16.20
- Væk med biller, madrester og ti år gammel mælk: Mor og datter får en ny følelse af frihed 24. jul 12.36
- Jane og hendes psykisk syge mor har boet 13 år i bjerge af affald 24. jul 09.58
- Foto Mor og datter fanget i bunker af skrald i 13 år 24. jul 06.54
Flere indlæg af Læsernes Redaktør
- Det er ikke afgørende, at vi bringer nyheden først 19. maj 21.24
- Når avisen er subjektiv 12. maj 10.00
- Der er kønshår på forsiden 05. maj 10.00
- Artiklers sammenhæng kan skabe forvirring i formidlingen 28. apr 10.00
- Flertal i Folketinget bør skamme sig 21. apr 10.00
Læs hver dag
- 24. maj
- 24. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Læsernes Redaktør
Bjarne Schilling diskuterer Politikens journalistik