Efter 13 år dukkede Annie Albrechtsen og hendes datter Jane i sidste måned ud af skraldebjergene i deres 2.-sals lejlighed og begyndte at muge ud.

Væk med biller, madrester og ti år gammel mælk: Mor og datter får en ny følelse af frihed

oprydning. Jane skovler, og moderen  Annie fylder affaldssække.
oprydning. Jane skovler, og moderen Annie fylder affaldssække.
Lyt til artiklen

Da firmaet Hvidovre Rengøring/Social Skade Service sidste måned blev sat i gang med en totalrydning af Jane og Annie Albrechtsens 2.-sals lejlighed, syntes chefen i firmaet, John Rasmussen, ikke engang, at lejligheden lå i top-20 over de værste affaldstilgroede lejligheder, han har set. Heller ikke selv om der lå skrald i op til to meters højde, der havde hobet sig op i alle rum gennem 13 år. Og John Rasmussen har ellers set meget, for totalrensning af boliger, hvor syge mennesker ikke har magtet at rydde op og gøre rent, er hans speciale. Men da hans ansatte gik om bord i køkkenet hos de to førtidspensionerende kvinder, moderen Annie og datteren Jane, blev de alligevel lidt overrasket. Her havde der hobet sig madrester op, så de nederste lag var, som John Rasmussen omtaler det, »komposteret til en ubestemmelig masse«.

FOTO Se billeder fra Jane og Annies lejlighed Nede i køkkenaffaldsbunkerne fandt en af rengøringsfolkene Bo Hjarsø og hans kolleger både biller, edderkopper, larver og insekter. »Alt, hvad der findes inden for den slags kryb, tror jeg, men jeg har altså ikke navn på alle de arter«, siger Bo Hjarsø. Og han fik et decideret chok, da de borede sig ned i lagene. Oprydningsfolkene gik med kulfiltermasker, så man skulle reelt ikke kunne lugte noget særligt. Men nede i bunkerne lå en ti år gammel mælk. Uåbnet. »Da vi med en skovl slog hul på den, måtte vi simpelthen skynde os ud af lejligheden. Det var slemt«. Den rådne mælk var så meget en stinkbombe, at containeren til de to kvinders affald i dagene og ugerne efter blev ved med at stinke af den umiskendelige lugt. Og da oprydningen var tilendebragt, måtte containeren sandblæses og males på ny.Mit hjem er min fæstning Et gammel ordsprog siger, at ’mit hjem er min fæstning’, og i Jane og Annies tilfælde er det en dyb sandhed. I lange perioder har de to kvinder været i en slags stillingskrig med myndighederne, som de ikke synes forstår dem, og de har prøvet at klare det meste selv i bjergene af skrald. Ofte har de trukket vindebroen helt op, når de var helt udkørte, og Annie lå i sengen med sine selvmordstanker. Kvindernes oplevelse er, at kommunen i stedet for at lytte til deres behov stillede for mange firkantede krav om en totalrydning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her