I 2011 bruger vi 15,2 mia. kr. på ulandshjælp. Det er rigtig mange penge – faktisk flere penge end de fleste andre lande bruger per indbygger. Dansk Folkeparti skal ligge i front med ulandsbistand, men det kan vi også gøre, selvom vi i lyset af krisen sparer en smule på ulandsbistanden. Fra 2012 foreslår vi derfor at omfordele 20 procent af ulandsbistanden. Den ene halvdel bliver i Danmark og indgår i løbende velfærdssikring. Den anden halvdel: 1,5 mia. kr. – skal blive i udlandene. Dels til at hjælpe flygtninge i nærområderne, dels til at sætte ind på en særlig nødhjælpskonto i Danmark, som vi målrettet bruger, når katastrofale begivenheder indtræffer. Denne model skal sikre, at Danmark selv, effektivt, målrettet og udenom mere eller mindre korrupte regimer og organisationer kan hjælpe hurtigt i nødhjælps-tilfælde. Hurtighed og handlekraft er afgørende, men vi må desværre tilstå, at hurtighed og handlekraft ikke altid kendetegner de lande, der har mulighed for at hjælpe. Vi ved, at danskerne er et omsorgsfuldt folk, der gerne vil yde nødhjælp. På denne måde kan vi gøre det hurtigt og effektivt. Med en pulje, der løbende øges har vi så store beløb til rådighed, at Danmark vil kunne gøre en afgørende forskel i katastrofe-situationer. Mvh. Peter Skaarup
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
-
Det tyder på, at Trump blinkede først
-
»Der ringede jeg til mine fire mænd. Ham, jeg er gift med, min søn, min far og min statsminister«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Katrine Eeg
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























