Stramningerne af udlændingereglerne har afsløret et større problem for Danmarks fremtid: Hvis VKO-blokken ikke havde fiflet en særlig undtagelse ind for de danske uddannelser, ville det stå klart for menigmand, at universiteterne i Danmark er lysår fra at tilhøre toppen af verdenseliten.

Konceptet med ekstrapoint til kandidater fra verdens 20 bedste topuniversiteter udstiller brutalt, hvor slemt det i virkeligheden står til med de højere læreanstalter her i kongeriget.

På den mest udbredte rangorden over klodens universiteter, Times Higher Education World University Ranking, kommer Københavns Universitet ind på en 177.-plads – efter mindre europæiske provinsuniversiteter i byer som Leeds, Norwich, Groningen, Würzburg og Newcastle. Og måske endnu mere opsigtsvækkende efter provinsuniversiteter i udviklingslande, såsom Alexandria (Egypten), Anhui (Kina) og Cape Town (Sydafrika).

Danmark er ikke engang i nærheden af at kunne realisere den »danske drøm«, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indviede den undrende offentlighed i med sin tale på Venstres landsmøde sidste år. Dengang lød det: »I 2020 skal Danmark have mindst et universitet i topti i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education«.

LÆS ARTIKEL Løkkes 10 målsætninger

Status er desværre, at det bedste danske universitet på Times Higher Educations europæiske liste er DTU som nr. 36, efterfulgt af Aarhus Universitet som nr. 62 og Københavns Universitet nede som nr. 70.

Hvis regeringen reelt ønskede at måle de danske universiteter i forhold til verdens bedste – eller bare Europas bedste – ville ph.d.- og kandidatgrader fra danske universiteter ikke give unge point nok til at komme ind i Danmark. I stedet må kandidater med de middelmådige danske uddannelser nøjes med lidt trøstepoint.

Og i erkendelse af den barske virkelighed i vidensindustrien har regeringens embedsmænd valgt en anden rangorden end Times Higher Education. Alt andet ville nok være for pinligt. Aftalen ’Nye tider, nye krav’ refererer behændigt til en universitetsliste, der udfærdiges af konsulentfirmaet Quacquarelli Symonds, QS – og som tidligere har været en del af grundlaget for Times Higher Education.

LEDER Udlændingereglerne er endt som en parodi

Den politiske fordel ved konsulentfirmaets nye liste er, at Københavns Universitet dermed kniber sig op på en plads som verdens 45.-bedste universitet, mens Aarhus Universitet ligger som nr. 84. Og på den europæiske QS-liste er tallene endnu mere opportune: København ligger her nr. 13, Aarhus nr. 33 og DTU nr. 60.

Ranglisterne er voldsomt omdiskuterede og rummer alle et stort element af skøn. Man kan oplagt sætte spørgsmålstegn ved opgørelsesmetoderne og brugbarheden. Men nu har statsminister Lars Løkke Rasmussen selv valgt at måle de danske universiteter i forhold til Times Higher Education World University Ranking – og så kan det jo ikke være ligegyldigt, at Københavns Universitet er nr. 177.

Med opbakning fra Socialdemokraterne og SF til regeringens nye pointsystem – når det gælder unge under 24 år – står et massivt flertal nu bag ideen om at klassedele mennesker efter deres nytteværdi.

Den kritik, som flere sosser og SF’ere har ytret om pointsystemets sociale skævvridning af rettigheder for håndværkere og akademikere, gælder tilsyneladende ikke for unge. Mindst 156 medlemmer af Folketinget støtter princippet om, at tyve universiteter – tretten amerikanske, fire britiske, et schweizisk, et canadisk og et australsk – er bedre end alle andre i verden, men i øvrigt lige så gode som danske.

SIGNATURDen ene udlændingestramning tager den næste

Med sans for den provinsielle danske folkesjæl balancerer det nye pointsystem mellem smålighed og storhedsvanvid: Vi er verdensmestre, men kun i Danmark.

Sagligt set giver det ingen mening, at kandidater fra de 200 bedste universiteter ikke kan få adgang til Danmark. Folk, der har færdiggjort en universitetsuddannelse på de bedste universiteter, før de fylder 24 år, kan godt klare sig i konkurrencen på det danske arbejdsmarked.

Blottelsen af Danmark på de globale ranglister, som statsminister Lars Løkke Rasmussen altså selv støtter sig til, bør dreje opmærksomheden hen på andre elementer i finanslovsaftalen end de rutinemæssige udlændingestramninger: Fra 2012 planlægger VKO-blokken at skære ned på bevillingerne til universiteterne.

Som en del af genopretningsplanen mindskes universiteternes budgetter med omkring 2 milliarder kroner. Mens fremadstormende økonomier som f.eks. Singapore, Sydkorea og Tyrkiet investerer mere og mere i deres eliteuniversiteter, står Danmark ikke kun tungt i stampe, men begynder ligefrem nu at rulle udviklingen tilbage. Det er et dansk mareridt.