Hver måned bruger rigtig mange danskere 10 til 15 procent af deres løn på pensionsindbetalinger.

Tilsammen har vi købt pensioner for 3.000 milliarder kroner. Med nuller ser det sådan her ud: 3.000.000.000.000.

Det er et ekstremt stort tal, og kronerne burde alene af den grund have vores fulde opmærksomhed. Det får de ikke.

Hos de fleste får pensionspengene ikke en gang bare et minimum af opmærksomhed. 4 ud af 10 åbner ikke engang rudekuverten fra pensionsselskabet. Det er, som om vi ikke rigtig opfatter vores pensionspenge som vores egne – og som ægte.

Den sløve tilgang har givet pensionsudbydere let spil.

LÆS OGSÅHer er de billige pensioner, banken ikke fortæller om

De har ikke følt det nødvendigt at informere, så vi kunder kan forstå det. Og hvad værre er, de har ikke følt det nødvendigt at kæmpe for vores gunst og har derfor slækket på konkurrencen og gjort det helt umuligt for os at sammenligne deres ordninger.

De har kunnet køre deres biks nærmest i fred for kunderne.

Vi er bare lettere ukritisk flyttet ind hos dem og er bare blevet boende uden at tænke så meget over det. Måske bliver mange ekstra pensionssløve af, at de er bundne af bestemte firma- og overenskomstordninger og derfor føler, at forholdene er tjekket af.

Men vores bevidstløse forhold til pensioner skyldes altså ikke alene dovenskab og ligegyldighed hos os forbrugere.

Pensionsudbyderne har i den grad selv spillet en aktiv rolle. De har med deres attitude skræmt kunderne ud af rudekuverterne med ord som driftsherretillæg, præmiefritagelse, pensionsudløb og kundekapital. Og årsopgørelser er skrevet, som om samtlige kunder var aktuarer, matematiske professorer eller bankansatte.

Ikke så mærkeligt, at vi så bliver pensionsordnings-inaktive, når pensionsselskaber og pensionskasser præsenterer deres varer og vores opgørelser på en så uigennemskuelig måde, at vi slet ikke formår at tage aktivt stilling til produkterne.

Det er svært at få præcise tal på selskabernes omkostninger, og omkostningerne er ofte så høje, at »det er røveri ved højlys dag«, som den privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin udtrykte det i Politiken i forgårs.

LÆS MERENye krav giver prisfald på pensioner

Forskellen på lave eller høje omkostninger kan nemt komme til at betyde en million mere eller mindre til pensionsalderen, så det er noget mere end smør på brødet, vi taler om.

Kritikken af den manglende gennemsigtighed er ikke ny. I ti år har branchen været udsat for massiv kritik for ikke at levere forståelig information og gennemskuelige pensionsordninger.

Blandt andet påtalte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2008 konkurrence i pensionsbranchen. Finanstilsynet har siden 2009 arbejdet med branchen om at modernisere og forenkle den såkaldte informationsbekendtgørelse.

Og branchen synes selv, at de er blevet bedre.

Men den forgangne uge mistede politikerne heldigvis tålmodigheden. Nu skal selv pensionsbranchen skilte med deres priser. Et enigt Folketing kræver, at pensionssektoren fra 1. juli oplyser om deres omkostninger efter identiske beregningsmetoder, så de forskellige pensionsudbyders priser reelt kan sammenlignes.

Langt om længe kommer der altså prisskilte på én af dyreste og vigtigste varer, vi køber hver måned. En vigtig forbrugerpolitisk beslutning.

Men for at beslutningen fører til bedre pensioner, så forudsætter det, at også vi vågner af vores pensionssøvn.

Vi er nødt til at orke at åbne rudekuverten. Vi er nødt til at ville bruge en øget gennemsigtighed til at stille krav.

Hvis vi ikke får en følelse af ejerskab til vores pensionspenge, så er det stadig pensionsselskaberne og -kasserne, der bestemmer, om det er smalkost eller luksus, der skal præge de 20 til 30 år på pension. Hvis vi fortsætter med at være pensions-inaktive, så bliver vores pensioner derefter.

LÆS OGSÅDyre pensionskasser risikerer kundeflugt

Vi har opdaget, at det er nødvendigt at shoppe bank. Det ville styrke vores pensionsøkonomi, hvis vi i et eller andet omfang også begyndte at shoppe pensionsordning.

Det kræver dog også – ud over mere gennemsigtighed – et kig på alle tvangsordningerne.