Folkemødet 2011

På Folkemødet mødes politikere, interesseorganisationer, græsrodsorganisationer, samfundsdebattører og borgere.

Folkemødet afholdes i Allinge på Bornholm fra 15. - 18. juni 2011. Det er gratis at deltage.

Politiken har sin egen scene og dækker Folkemødet tæt.

www folkemødet.dk

Skåltaler fra de borgerlige toppolitikere, der i disse dage optræder i cirkustelte og farvestrålende kampagnevogne, er en ringe trøst for folk på Bornholm og i andre udkantskommuner.

De har ikke nydt godt af ti års VKO-regime.

Den lille mand er ikke blevet større siden regeringsskiftet i 2001. Tværtimod. De borgerlige partier har styrket den økonomiske overklasse i storbyerne, på direkte bekostning af ikke mindst ’hvide’ danskere i de nederste sociale lag.

Hvad der begyndte i 2001 som et oprør mod kulturparnasset af ’smagsdommere’ i København, er fuset ud og efterhånden endt som sit eget skrækeksempel: Den store gruppe af helt ualmindeligt almindelige danskere, der bor uden for de største byer og hverken har fine uddannelser eller stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, er blevet hårdt ramt af VKO-blokkens økonomiske politik gennem 00’erne.

Bornholm er en af de fem kommuner i Danmark, hvor indbyggerne kommer til betale den største regning i forbindelse med regeringens forskellige indgreb, sidste års forårspakke, genopretningsplanen og efterlønsreformen.

Ifølge AE-rådet mister indbyggerne på Bornholm tusindvis af kroner. Til gengæld kommer der ekstra penge i lommerne på de veluddannede, der bor i og omkring universitetsbyerne. Geografien er blevet et klasseskel.

Mens de borgerlige politikere har diskuteret symbolsk udlændingepolitik inde på Christiansborg – med stor lidenskab og opfindsomhed – er hverdagen ikke blevet mere kulørt for alle de vælgere, der nu må betale regningen for at rydde op efter 00’ernes forbrugsfest, som de i øvrigt heller ikke var inviteret med til.

LÆS OGSÅ Thorning: Regeringen og DF har øget uligheden

Relativt er der flere borgere med indvandringsbaggrund, der har svært ved at integrere sig på arbejdsmarkedet. Men i absolutte tal er der i dag flere lavtuddannede danskere, der er skubbet ud i periferien – med både sprog- og kulturbarrierer i forhold til at kunne ernære sig selv.

Den største udfordring med integration er ikke kun at få flere indvandrere ud i selvforsørgelse, men snarere at få folk ude fra udkanten integreret i samfundsøkonomien.

Udviklingen i Danmark er trukket mere og mere socialt skævt, og paradoksalt nok er det vælgerne i flere af Venstres gamle højborge – hvor Dansk Folkeparti stadig klarer sig godt – som først og fremmest har mærket nedturen.

Lige nu kan folket på Bornholm glæde sig over, at Folkemødet har skudt feriesæsonen med turister tidligere i gang i år med Folkemødet. De tilrejsende debatnørder og toppolitikere er med til at skabe tiltrængt omsætning på nordspidsen af øen.

Men når politikerne, journalisterne og lobbyisterne er rejst igen, og lamperne fra Folkemødet slukkes, vil folk på Bornholm, ligesom borgerne i andre fattige kommuner som Langeland og Lolland, stå tilbage med en skrøbelig økonomi, der systematisk er blevet forringet.

Målt på stort set alt, der kan gøres op i kroner og øre, har VKO-blokken ført en politik, der har øget afstanden mellem på den ene side ’den lille mand’ i provinsen, som Venstre og Dansk Folkeparti ellers har hævdet at repræsentere, og på den anden side de bedrestillede, som arbejder til høje lønninger i storbyerne, hvor flertallet stemmer på partierne i den røde blok.

Men skævvridningen ser endnu værre ud, hvis blikket rettes mod bløde områder, som f.eks. uddannelsesniveauet: Antallet af unge, der får en uddannelse, er faldet år for år, mens antallet af unge med en uddannelse flygter fra udkantskommunerne. Fraflytningen tager til: Bornholm mister hvert år 1.000 skatteborgere.

Samtidig har centraliseringen af den offentlige forvaltning kun øget den bureaukratisk afstand mellem borgerne.

Den veliscenesatte kulturkamp, hvor forsmåede borgerlige politikere gik til angreb på halalhippier, æggehoveder og korrekte klidmostre, har – trods meget palaver og polemik – ikke ændret livsvilkårene for dem, der lever i periferien.

Eliterne er måske blevet byttet rundt – fra kultureliten i uddannelsessystemet til den økonomiske elite i erhvervslivet – men bunden er ikke løftet. Og selv om økonomi ikke er et og alt, må der være en grænse for, hvor lang tid folk vil lade sig narre af slesk tale og hate speech.

Det er meget muligt, at ufaglærte i udkantskommuner som Bornholm, Langeland og Lolland ikke føler sig repræsenteret af venstresnoede akademikertyper, der er orienteret mod bybefolkningen.

Men det er og bliver en illusion at tro, at de borgerlige partier skulle evne at varetage ’udkantsdanskernes’ interesser.

Påstanden om, at VKO-blokken skulle have kæmpet for ’den lille mand’ og ført en politik imod eliten, er det største bluffnummer i nyere dansk politisk historie.