Annonce
Signatur 27. jan. 2010 KL. 07.59

Vi spiller roulette, når vi vælger læge

Få valg i livet tager vi på et så uoplyst grundlag som valget af praktiserende læge.

Når vi køber en æske Lego til børnene, er der påskrevet advarende informationer om, at man skal passe på ikke at sluge de små dele. Når vi køber en ny deodorant, er vi sikret en liste af oplysninger om indholdet.

Og på samme måde står informationerne i kø på pakningerne af stort set alle fødevarer i supermarkedet. Alt sammen sikret via lovgivning, så vi på et oplyst grundlag kan tage det sundhedsmæssige rigtige valg, hvis vi ønsker det.

Men når jeg skal vælge læge, er der så få informationer, at jeg lige så godt kan spille roulette om, hvem min læge skal være.

Jo, jeg kan ganske vist vælge ud fra adresse, køn og alder. Kan jeg bedst lide Frederikssundsvej eller Brønshøjvej? Er jeg mere til Jørgen end Ulla? Tror jeg, at én på 45 år er mere fagligt opdateret end ham på 64 år? Det lægger mere op til navneleg end til en kvalificeret beslutning.

Forbrugerstyrelsen undersøger hvert år forbrugerforholdene på 57 markedsområder, som tæller alt fra advokater, pengeinstitutter, sygehuse, realkreditinstitutter og læger. Og i 2009 scorede lægerne absolut lavest i gennemsigtighed. Altså intet andet område føler forbrugerne er så uigennemskueligt og underinformeret som lægeområdet.

LÆS OGSÅ Vigtige oplysninger om læger holdes hemmelige

Det er mere gennemskueligt for forbrugeren at vælge bank, realkreditlån, sygehus, el-leverandør og forsikring, end det er at vælge praktiserende læge. Og det skyldes næppe, at de områder er mindre komplekse – måske tværtimod. For hvornår har vi hørt, at det er nemt at vælge lånetype eller sammenligne forsikringer?

Vi ved for lidt om læger
Når det føles mere gennemsigtigt, skyldes det, at lovgiverne har haft fokus på at tvinge disse områder til at komme med oplysninger, som gør det muligt for forbrugerne at sammenligne ydelserne.

Danskerne har fåetet pengepriser.dk, hvis formål er at give bankkunder mulighed for at sammenligne priser i bankerne. På sundhedskvalitet.dk kan man sammenligne kvalitet og ventetider på hospitalerne.

Intet andet område føler forbrugerne er så uigennemskueligt og underinformeret som lægeområdet.

Og på elpristavlen.dk kan vi få oplysninger, som giver os et grundlag for at vælge den leverandør af el, der matcher vores værdier og pengepung bedst.

Men lægerne skal ikke lægge oplysninger ud, som kunne gøre mit lægevalg mere velfunderet. De har foreløbig fået lov til at springe informationssamfundet over.

For at blive klogere på, hvorfor lægerne skrabede bunden i Forbrugerstyrelsens årlige måling af branchernes gennemsigtighed, har styrelsen fået et analyseinstitut til at undersøge danskernes behov for viden om lægerne.

Resultatet er netop offentliggjort: Vi ved utrolig lidt om den læge, vi har valgt som livline til et godt helbred.

8 ud 10 danskere vil gerne vide, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem tidsbestilling og konsultation, og hvor lang tid lægen i gennemsnit afsætter til sine patienter.

67 procent vil gerne vide, om lægen har efteruddannet sig og inden for hvilke områder. Informationer, der i dag ikke er til at opsøge, men vel er ret så relevante, hvis man skal have en chance for at sammenligne kvaliteten mellem praktiserende læger.

Penge for åbenhed?

Men Forbrugerstyrelsens undersøgelse gør ikke umiddelbart indtryk på lægernes organisation PLO. Her mener man ikke, at der behov for flere oplysninger, og henholder sig til, at alder og køn er nok, fordi folk også kan spørge andre til råds.

Der er meget, der er nemt at spørge naboen om, når man lige er flyttet til kvarteret. Men hvor naturligt er det at råbe hen over hækken: »Hvor god er din læge?«, »Har han forstand på diabetes og børn?«.

Det kan hurtigt blive lidt for privat. Og meget kan man spørge venner om, men hvis man ikke bor i samme kvarter, kan eller må man jo ikke bruge samme læge.

PLO åbner dog en flig for, at lægerne måske godt kunne oplyse om efteruddannelse, men det forudsætter, at lægerne får fire betalte efteruddannelsesdage om året.

Hvorfor skal læger have penge for åbenhed? Er det naivt at forestille sig, at lægerne kunne gøre det for patienternes skyld? Eller måske bare for at undgå at blive bundskraber i gennemsigtighed igen?

Det må være rimeligt med en varedeklaration på lægen. Og nok mere væsentligt for min sundhed end varedeklarationen på legokassen og deodoranten?

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

25. maj. KL. 00.01 Et nummer for stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning