Nej tak, dig har vi ikke brug for.

Sådan lyder beskeden fra arbejdsgiverne til stadig flere ledige mellem 60 og 64 år. Det får dem til at se efterlønnen som en økonomisk redningsplanke frem til pensionsalderen, der hedder 65 år.

»Ligegyldigt hvor jeg kom hen, sagde de, at de skulle fyre folk. Og hvis de endelig skulle ansætte nogen, så ville de ikke have en 60-årig. Det fik mig til at hænge mere og mere med kæben«, siger 60-årige Ole Peetz.

Efterlønstal fordoblet
Han er uddannet isenkræmmer. Efter et halvt års ledighed måtte han sidste år gå ud af den eneste nødudgang, han kunne få øje på, når ingen ville ansætte ham. Efterlønnen.

Ole Peetz står ikke alene, viser nye tal fra 3F, der har mange ufaglærte medlemmer.

Næsten dobbelt så mange nyledige 3F’ere mellem 60 og 64 år går i dag på efterløn sammenlignet med for to år siden.

LÆS OGSÅFælleslisten vil fjerne efterlønnen

»Mange af de ældre har fundet sig nødsaget til at gå på efterløn, efter at krisen satte ind«, siger formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen.

»De har sendt en masse ansøgninger, men der er ikke nogen, der har brug for dem«.

Han mener, at det er et sjældent syn, at virksomhederne ansætter ældre medarbejdere.

»Det er nærmest sådan noget, der bliver omtalt i TV-avisen«, siger han.

Ekspert: Næppe andre grunde
Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen bakker op om analysen fra 3F. Når der ikke er udsigt til job for de 60- til 64-årige, vælger de efterlønnen som et alternativ.

»Jeg har svært ved at finde andre grunde«, siger Flemming Ibsen om de nye tal fra 3F.

Han mener, at tendensen vil fortsætte, så længe det store opsving i dansk økonomi lader vente på sig. Og når den endelig sætter ind, vil der mangle de hænder, der sidder på efterlønsmodtagerne.

Hed diskussion om efterløn
Efterlønnen har længe stået for skud i flere partier i folketingssalen. I går blussede debatten op på ny, da DF’s Søren Krarup betegnede den som en »meningsløs« ordning, der bør afskaffes.

LÆS OGSÅSøren Krarup: Efterlønnere gør sig selv til grin

Det mødte glæde hos de radikale og de konservative, der gerne ser ordningen forsvinde. DF har dog længe forsvaret efterlønnen, og derfor blev den enlige svale fra Søren Krarup hurtigt skudt ned af partiets ledelse.

Formanden for 3F mener, at de senere års debat har sat ældre og kortuddannende under pres.

»De folk, der har svært ved at holde sig fast på arbejdsmarkedet og stadig har retten og muligheden for at gå på efterløn, siger til sig selv: 'Nu må jeg hellere gå på efterløn, inden det er for sent'«, siger Poul Erik Skov Christensen.

Efterløn eller dagpenge
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen vurderer, at en afskaffelse af ordningen på længere sigt vil betyde flere hænder på arbejdsmarkedet.

»Men samtidig skal man huske, at hvis arbejdsgiverne ikke vil ansætte de ældre og de kortuddannede, så giver det ikke mening at afskaffe ordningen«, siger han.

»For så kommer de i stedet til at hænge i dagpengesystemet«.

K holder fast i afskaffelse
3F’s formand mener, at arbejdsgiverne skal udnytte fleksible ordninger, der kan holde på de ældre medarbejdere. For eksempel gennem efteruddannelse eller ved at lade dem gå ned i tid.

Den tanke støtter Flemming Ibsen. Han mener samtidig, at målrettede investeringer i for eksempel bygge- og anlægsbranchen kan være med til at holde mange ældre 3F’ere, der typisk er kortuddannende eller ufaglærte, på arbejdsmarkedet.

Fra de konservatives arbejdsmarkedsordfører, Helle Sjelle, lyder det, at regeringen allerede har gjort sit for at holde både ældre og kortuddannede på arbejdsmarkedet. Hun fastholder, at efterlønnen på længere sigt skal afskaffes:

»For det vil fremover skabe flere hænder på arbejdsmarkedet. Det får vi brug for i fremtiden«.

Tøjvask derhjemme
Hjemme i baghaven står Ole Peetz og hænger vasketøj op. Da han er færdig, hænger en slidt arbejdsdragt på tørresnoren. Det samme gør 3 grønne T-shirts og en lang række af 28 grå sokker.

Han fortæller, hvordan han i sit arbejdsliv blandt andet har stået bag disken hos en isenkræmmer og arbejdet på lager.

I 26 år skar han blandt andet marmorplader til vindueskarme, og senest har han samlet såkaldte ventilationsvinger til køleanlæg og arbejdsmaskiner.

Folk grinede ad arbejdsløs
Men en finanskrise rullede forbi, produktionen blev lukket og 30 mand fyret.

»Jeg så sort på alting og kunne ikke forstå, at jeg var havnet i den situation«, siger Ole Peetz.

»Folk grinede nærmest ad mig, når jeg mødte op for at spørge, om de havde et job«.

Efter at han er gået på efterløn, ser han anderledes lyst på tilværelsen.

»Men det er stadig ærgerligt, at jeg ikke kan få lov til at arbejde i fem år mere, indtil jeg fylder 65«.