Ifølge Mærsk Olie og Gas gør selskabet alt for at mindske udledningen af giftig olie i havet og leve op til vilkårene i udledningstilladelsen, som flere af oliegigantens platforme – som afsløret i Politiken forleden – ellers har brudt adskillige gange de senere år.

Men spørger man de ansatte ude på platformene, tegner der sig et noget andet billede af hverdagen ude i Nordsøen.

LÆS ARTIKELMærsk leder giftig olie ud i Nordsøen

Manglende investeringer i nye og større rensningsanlæg og alt for hårdt pres på rensningssystemerne, som hele tiden kører oppe i det røde felt, er tværtimod den virkelighed, de beskriver.

»Det er kun et spørgsmål om penge. Hvis man havde tilstrækkelig store tanke, så vandets opholdstid i tankene var længere, så ville det være meget lettere at skille olien fra«, siger en af de ansatte, der arbejder som produktionstekniker på Tyra-platformene.

LÆS ARTIKELVenstrefløjen: Regeringen giver Mærsk særstatus

Af frygt for repressalier fra arbejdsgiveren ønsker den pågældende ikke at stå frem, men Politiken kender hans identitet.

Anlægget kører oppe i det røde felt
Ifølge den ansatte presser man nogle gange op imod 500 kubikmeter vand i timen gennem anlæg, der samlet kun har kapacitet til at behandle omkring 60 kubikmeter.

»Der er ingen standtid, det farer bare lige igennem. Hvis vi havde større tanke, ville olien nå at komme op til overfladen, og man kunne skille den fra, inden man smed den ud i havet«, siger han.

»Man kører anlægget oppe i det røde felt. Man ligger konstant og kører på 120 eller 130 procent af kapaciteten«, siger en anden ansat, der arbejder som driftschef med ansvar for den daglige produktion på problemplatformene. Ligesom den første ønsker heller ikke han at stå frem med navn.

»Mærsk har ikke opgraderet anlægget ordentligt. Det er teknisk muligt, men dyrt, fordi det kræver en større ombygning af de gamle platforme«, siger han.

LÆS ARTIKELDF: Mærsk skal overholde reglerne

Alene siden 1993 er den samlede mængde af produktionsvand, der følger med den giftige olie op fra undergrunden og derfor skal renses, før det ledes ud i havet, steget fra 3 millioner kubikmeter til 28 millioner kubikmeter. Tyra-platformene er bygget i 1984 og skal efter planen tages ud af produktion i løbet af nogle år.

Der er høje krav fra ledelsen
Ifølge driftschefen er årsagen til, at Mærsk kører anlægget så hårdt, høje krav fra ledelsen i det danske selskab om, hvor meget olie der skal pumpes op.

»Der kommer en såkaldt ’lost oil’-rapport (tabt olie-rapport, red.) hver morgen, som angiver, hvor meget olie hver brønd har produceret, og hvor meget olie der skal produceres. Platformcheferne holdes hele tiden op på, om de hiver nok op«, siger han

Politiken kunne onsdag afsløre, at især de to Tyra-platforme Tyra EA og Tyra EF samt Skjold adskillige gange de senere år har brudt grænsen for, hvor meget olie der i gennemsnit må være i det såkaldte produktionsvand, der følger med olien op fra undergrunden og efterfølgende ledes ud i havet, hvor det kan virke kræftfremkaldende og hormonforstyrrende på områdets fisk.

Mærsk Olie og Gas forsvarede sig med, at selskabet har brugt store beløb på nye metoder til at rense vandet eller lede det tilbage i undergrunden, så det ikke forurener.

Mærsk: Vandet står længe nok
Produktionschef i Mærsk Olie og Gas Hans Henrik Kristensen bekræfter, at selskabet benytter teknikken med at lade vandet stå i tanke, så olien kan blive skilt fra. Han afviser imidlertid de ansattes påstand om, at man presser vandet for hurtigt igennem anlæggene:

»Jeres oplysninger om, at vi presser mere vand igennem systemet, end det er designet til, er ikke korrekte, idet den installerede kapacitet overstiger den producerede vandmængde med cirka 40 pct. på Tyra. Opholdstiden i anlægget er derfor tilstrækkelig til at sikre en udskillelse af olien«, skriver han i en mail til Politiken.

»Vi står imidlertid ved, at vi har haft problemer på Tyra, som er blevet løst i løbet af sommeren«, tilføjer han.

Driftschefen fastholder, at Mærsk presser for meget vand gennem tankene.

»Det er korrekt, at der er overkapacitet på centrifugerne og hydrocyklonerne, det næste trin i rensningsanlægget. Men tankene er alt for små, og standtiden alt for kort, hvilket gør, at vandet er så beskidt, at det ikke kan renses ordentligt, når det når frem til centrifugerne og hydrocyklonerne«, siger han.