HK Kommunal og HK Stat er fortsat to adskilte sektorer i HK. Med 310 stemmer imod og kun 211 for har de delegerede på fagforeningens kongres stemt forslaget om en fusion af de to sektorer ned. Det var ellers udsigten til større politisk indflydelse, der var baggrund for forslaget. Og op til afstemningen har især HK Kommunal talt varmt for fusionen. »Man får nogle flere strenge at spille på som en stærkere forhandlingspartner og meningsdanner i den offentlige debat, når det gælder servicering af medlemmerne, og når det handler om at fastholde den offentlige velfærd«, som formand for HK Kommunal Kim Simonsen udtrykte det. Modstand hos HK Stat Men medlemmerne i HK Stat, der kan ses som lillebroren til HK Kommunal, har i tiden op til kongressen været skeptiske. De har været bekymrede for at miste indflydelse og offentlig interesse, fordi de statsansatte ville komme i mindretal i en fusion med de kommunalt ansatte. Og det gav sig også udslag i debatten på kongressen, hvor man ikke ville »tvangsgiftes«. »Når jeg som tillidsrepræsentant i Serum Instituttet taler med de ansatte, lyder det: Jamen, vi er jo ikke offentligt ansatte, vi er statsansatte. Og det er vi stolte af at være, for vi kan finde os selv i HK-Stat, og vi kan gennem vores faglige identitet og overenskomst indgå forlig med finansministeren og ikke med Kommunernes Landsforening«, tordnede Lisbeth Holm Petersen fra HK-København fra talerstolen. Allerede i dag har halvdelen af HK's 26 lokale afdelinger slået de to sektorer sammen, mens resten af afdelingerne enten har dem opdelt eller slet ikke har delt afdelingen op i de fire sektorer, HK består af: Handel, Privat, Kommunal og Stat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
-
Professor ser flere grunde til, at mange vil forlade arbejdslivet før pensionsalderen
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyt album viser, at kærligheden overkommer alt
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























