For blot et par måneder siden skrev Politiken, at salget af bananer, kaffe og andre produkter med Max Havelaars blå stempel her hjemme var temmelig skuffende, når man sammenlignede os med vores europæiske naboer og deres tocifrede årlige vækstrater. Salget i Danmark havde ikke rykket sig ud af stedet i fem år. Nu viser tal for de første tre måneder af 2006, at salget er eksploderet. Nu er tiden inde Max Havelaar-organisationen har langet 62 procent flere kilo varer over diskene i første kvartal af 2006 sammenlignet med samme periode i 2005. Det svarer til, at vi spiste en halv million flere fair trade-bananer og drak 250.000 flere kopper fair trade-kaffe i årets første tre måneder. »Vi har hele tiden tænkt, at nu var tiden inde, nu skulle det nok rykke, men jeg er meget glædeligt overrasket over, at stigningen er så stor«, siger generalsekretær Judith Kyst, Max Havelaar. Beskedent udgangspunkt Opgjort i produkter er kaffen steget med 32 procent, bananerne med 74 procent, mens små varegrupper som kakao, chokolade og honning er steget med næsten 600 procent. Men udgangspunktet var også meget beskedent, advarer Judith Kyst. Stigningen sker, uden at supermarkederne har gjort noget særlig for at promovere produkterne, og på trods af, at en kampagne i årets start druknede i kontroverserne omkring Muhammedtegningerne. Hvorfor så den stigende interesse for fair trade? »Internationalt har der i de senere år været en trend, hvor det var cool at købe fair trade«, siger kommunikationsekspert Henrik Byager, som mod et symbolsk beløb rådgiver Max Havelaar om deres markedsføring. Væk fra det fodformede image Han peger på, at når et band som Coldplay promoverer fair trade, så har den type produkter fjernet sig fra deres fodformede image. Et kilo fair trade-kaffe på hylden er i dag et glimrende signal, mens »det ville være lidt pinagtigt, hvis du hængte girokortbetalinger til Røde Kors op på opslagstavlen«, som han siger. Der blev omsat for 100 millioner kroner fair trade-produkter i 2005. De bønder, der havde produceret varerne, fik 10 millioner kroner mere, end hvis de skulle have solgt dem på verdensmarkedet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det borgerlige Danmarks løgn må stoppe
-
Det var »punkrock«. Men nu er troen på Donald Trump begyndt at slå revner
-
Google kalder det den største ændring i 25 år. Og den skaber stor bekymring
-
Professor ser flere grunde til, at mange vil forlade arbejdslivet før pensionsalderen
-
Alt er skønt ved feriecenteret, indtil børnene opdager et rum, der er gemt lidt væk
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nyt album viser, at kærligheden overkommer alt
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Michelsen
00:00
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























