Politiken onsdag: Med den markante erhvervsmand Asger Aamund som hovedperson slår en ny insidersag nu ned i dansk erhvervsliv, der i forvejen er ramt af en bølge af skandaler i selskaber som Midtbank, Bioscan, eHuset og Credit Innovation. Asger Aamund bekræfter over for Politiken, at Finanstilsynet har anmeldt ham til Bagmandspolitiet, og at han er blevet indkaldt til afhøring i nær fremtid. Ifølge Aamund er der tale om »en lille misforståelse«, som han »glæder sig til at få ud af verden«. Asger Aamund finder det ikke unaturligt, at han sigtes i sagen. »Det er meget naturligt, for det sker tit, at man bliver afhørt med en sigtets rettigheder. Og det synes jeg også er helt i orden«, siger han. Ud over at være en meget synlig og farverig deltager i samfundsdebatten, er Asger Aamund både stifter af og bestyrelsesformand for de to børsnoterede biotekselskaber Bavarian Nordic og Neurosearch. Sagen vedrører et aktiekøb i netop Bavarian Nordic, som Asger Aamund foretog i april i år igennem sit personlige holdingselskab A.J. Aamund A/S, der i forvejen har store aktieposter i de to selskaber. Købet fandt sted umiddelbart før Bavarian Nordic udsendte en meget positiv børsmeddelelse, der efterfølgende fik kursen til at stige markant. Asger Aamund ønsker ikke at gå i detaljer. »Det handler om en aktiepost, som A.J. Aamund A/S har købt i Bavarian Nordic. Det er en meget beskeden lille sag, men der er sket noget i papirgangen, der gør, at jeg godt kan forstå, at Finanstilsynet og Bagmandspolitiet rejser sagen«, siger Asger Aamund. Har du begået fejl eller overtrådt lovgivningen? »Nej, jeg mener ikke, at jeg har begået fejl eller overtrådt nogen som helst lovgivning, men i øvrigt vil jeg ikke kommentere sagen yderligere«, siger Asger Aamund. Bagmandspolitiet har ifølge kriminalkommissær Jørn Gravesen ikke nogen kommentarer til sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
-
Det tyder på, at Trump blinkede først
-
»Der ringede jeg til mine fire mænd. Ham, jeg er gift med, min søn, min far og min statsminister«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Katrine Eeg
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























