Arbejdsløse akademikere skal droppe de fine fornemmelser og være klar til at tage et arbejde, som ikke har det fjerneste med deres uddannelse at gøre.

Sådan lød opsangen fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i weekenden.

Men mange har allerede i dag et arbejde, som de selv vurderer, at de er overkvalificerede til. 25 procent af danskerne mener, at de har kompetencer til et mere krævende job end det, de har.

Det viser en undersøgelse foretaget af EU’s forskningsinstitution Eurofound.

LÆS MEREMette Frederiksen: Ikke vigtigt, om akademikere arbejder i Netto eller ej

Den fortæller også, at 15 procent af danskerne føler sig underkvalificerede – at de har brug for yderligere træning for at kunne varetage deres arbejde.

Samlet er det 4 ud af 10 danskere, som oplever et manglende match mellem deres kompetencer og deres arbejde.

Det er vigtigt at komme i gang
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen foretrækker som udgangspunkt, at folk får et job, som modsvarer deres kvalifikationer.

Men konfronteret med Eurofounds undersøgelse holder hun fast i, at arbejdsløse danskere ikke skal føle sig for kvalificerede til at tage et bestemt job uden for deres fag i en periode.

LÆS MEREAkademikerformand: Mette Frederiksen aner ikke, hvad hun taler om

»Målet er, at man skal forsørge sig selv, og hvis man kan det ved at tage et job, der ikke lige er drømmejobbet, så må man tage det, man kan få, indtil drømmejobbet viser sig. Jo længere tid man går ledig, jo sværere er det at komme i job i det hele taget. Derfor er det vigtigt, at de unge først og fremmest kommer i gang«, skriver hun i en mail til Politiken.

Kæmpe ressourcespild
Problemerne med overkvalificering findes på tværs af køn, fag, alder og uddannelsesniveauer, viser Eurofounds undersøgelse. For danskere med længst uddannelse er det 26 procent, som mener, at de har kompetencerne til at klare mere krævende opgaver.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kalder de mismatchet mellem folks kompetencer og jobfunktion »et kæmpe ressourcespild«.

LÆS MEREForsker: Akademikere skal ikke jobbe i Netto

»Det er rigtig godt, at der kommer fokus på det her problem. Det er et spild at poste store summer i at uddanne unge, der aldrig kommer til at bruge deres kompetencer. Desuden er det demotiverende for folk, når de ikke får brugt deres kompetencer«, siger underdirektør i DA Niels C. Trampe, som tilføjer, at problemet får stor opmærksomhed i den europæiske arbejdsgiverorganisation Business Europe.

Tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard, der i dag er direktør for forskningscentret SFI, er enig.

»Det er helt afgørende for produktiviteten og den økonomiske vækst herhjemme, at vi får udnyttet folks uddannelse og kompetencer bedst muligt. I en periode med stigende ledighed øges sandsynligheden for, at folk bliver hængende, selv om de ville passe bedre ind i et andet job. Det er uheldigt, for det er bedst for samfundsøkonomien og produktiviteten, hvis folk søger derhen, hvor deres kompetencer udnyttes bedst muligt«, siger Jørgen Søndergaard.

Nettokrigen raser
Eurofounds undersøgelse rammer lige ned i den ophedede debat om de højtuddannedes lyst til at tage arbejde uden for deres fagområde, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen startede, da hun i weekenden opfordrede ledige kandidater i fransk eller engelsk til at arbejde i Netto.

Ifølge Jørgen Søndergaard er der imidlertid en risiko for, at de kriseramte akademikere aldrig kommer til at arbejde med de opgaver, som de oprindelig uddannede sig til, hvis de først er søgt væk.

LÆS MERENetto: Ja tak til ledige akademikere

»Tidligere kriser har vist, at der sker en voldsom opblusning i ledigheden blandt nyuddannede. Den forsvinder som regel, når konjunkturerne bliver bedre igen. Men de unge, der er så uheldige at blive færdige med deres uddannelse, mens krisen raser, risikerer at blive overhalet indenom, og så kan de ende med at tilbringe deres arbejdsliv i andre funktioner, end de havde forventet«, siger han.

Det nyder de til gengæld godt af hos TaxiNord, der dækker hele Storkøbenhavn med taxier.

»Revisorer, piloter, jurister, it-specialister og så videre og så videre. Vi har masser af højtuddannede, der arbejder som taxachauffører hos os. Hver gang krisen kradser, bliver det lettere for os at få højtuddannet og god arbejdskraft«, siger direktør Carsten Aastrup.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken