Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 24. feb. 2012 KL. 06.11

Bankdirektører fortsætter lønfesten

De bankansatte skal holde igen med lønstigninger, men chefernes løn fortsætter opad.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bankerne er blevet dårligere til at tjene penge og står generelt i en økonomisk vanskelig situation. Alligevel er der i 2011 blevet plads i budgettet til at hæve bankdirektørernes lønninger med 18 procent til en gennemsnitlig årsløn på 4,3 millioner kroner.

Det viser Ritzaus gennemgang af 20 bankers årsrapporter.

Det er især landets store banker, hvor lønfesten på chefgangene slår igennem. Topscorer er Nordeas topchef Christian Clausen, der er steget med 45 procent fra 8,4 millioner kroner til 12,2 millioner kroner.

En stigning, som Nordea tilsyneladende var forberedt på, ville vække opsigt. I hvert fald blev koncernchefens ekstra lønkroner allerede forklaret og forsvaret, da årsrapporten blev offentliggjort i fredags af næstformand Marie Ehrling.

»Efter tre år uden lønstigninger blev koncernchefens løn justeret i begyndelsen af 2011 til et niveau, som er konkurrencedygtigt, men langt fra markedsledende, i overensstemmelse med Nordeas aflønningspolitik«, sagde hun.

Enkelte går ned i løn
Der er også enkelte banker, hvor direktionen ifølge årsrapporten er gået ned i løn. I Diba har administrerende direktør Petter Blondeau fået to procent mindre, hvilket han dog selv forklarer med nogle tekniske reguleringer.

Men selv om han altså ikke er steget i løn på niveau med andre chefer, så klager han ikke og ønsker heller ikke at blive sammenlignet med andre bankdirektører.

»Jeg er glad og tilfreds med min løn og tiderne taget i betragtning, så er lønforhøjelse ikke et tema, der er til diskussion«, siger han.

En ny opgørelse fra bankernes forbund, Finansrådet, viser, at bankerne har halveret afkastet fra 2010 til 2011.

I forbindelse med overenskomsten forklarede Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at de menige bankansattes lave lønstigning skyldes, at de danske pengeinstitutter står i en vanskelig økonomisk situation.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau