Danske frisører, portører, plejehjemsassistenter og sosu-assistenter er rundhåndede virksomhedsejere.

Via deres pensionskasser har de som aktionærer og medejere af en række af USA’s største virksomheder stiltiende accepteret lønninger på flere hundrede millioner kroner.

LÆS OGSÅArgentinsk oliesag rammer danske investorer

Eksempelvis ejer pensionskasserne PFA, Pensam og PensionDanmark, der tager sig af 1,5 millioner danskeres pensioner, tilsammen for 38 millioner kroner aktier i det amerikanske medicinalselskab McKesson, der i 2011 belønnede sin direktør, John H. Hammergren, med en løn på 744 millioner kroner, når værdien af aktieoptionerne er taget med.

Et andet eksempel er den omdiskuterede finanskoncern JP Morgan Chase.

Tilsammen har de førnævnte tre pensionskasser for 129 millioner kroner aktier i selskabet, hvis direktør, James Dimon, får en løn på 239 millioner kroner alt inklusive.

Tid til et opgør
Flere bestyrelsesmedlemmer i de største danske pensionskasser mener, at tiden er kommet til et opgør med de store lønninger.

Det gælder blandt andre Dennis Kristensen, der ud over at være formand for fagforbundet FOA er bestyrelsesmedlem i Pensam, der administrerer 360.000 danskeres pensioner.

LÆS OGSÅPensionister tjener guld på Apple

»Det er grådighed ud over al menneskelig forstand, når direktører får lønningerne på flere hundrede millioner om året. Det mener jeg ikke, at FOA’s medlemmers penge skal gå til«, siger han.

»Ligesom vi kritiserer danske direktørernes lønninger, så mener jeg også, at vi kan og bør kritisere udenlandske lønninger i Joakim von And-størrelsen«.

Bør spille en større rolle
Formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, der er bestyrelsesmedlem i Pension Danmark, mener også, at aflønningsstrukturen bør spille en større rolle i investeringsbeslutningerne.

»Det er klart, at det skurrer mig i ørerne, at vi investerer i selskaber, der udbetaler lønninger på flere hundrede millioner kroner. For mig at se kunne det være fornuftigt at inkludere aflønningen i vores retningslinjer for etiske investeringer«, siger han.

LÆS MERESe, hvor godt din pensionsopsparing bliver forrentet

Spørgsmålet er så, om de danske pensionskasser kan påvirke aflønningsstrukturen i selskaber, der har en aktiekapital på flere milliarder, og hvor de danske pensionskroner er dråber i et stort hav.

Pligt til at ytre sig
Professor Steen Hildebrandt fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet mener imidlertid ikke, at pensionskasserne bør tie, blot fordi deres aktieandel ikke skal tælles i milliarder.

»Du har altid mulighed for at løfte mælet på generalforsamlingen og på den måde bidrage til en tendens i retning af mere fornuft i lønpakkerne«, siger Steen Hildebrandt, der ligefrem mener, at pensionskasserne har pligt til at ytre sig.

LÆS OGSÅVenstre advarer pensionskasser mod at investere i betalingsring

Ifølge direktør Jens-Christian Stougaard fra Pension Danmark har pensionskassen allerede i dag fokus på aflønningsstrukturen i de selskaber, som man investerer i.

»Det er klart, at vi er interesserede i, at der er incitamenter, der flugter med de ønsker til afkast og social ansvarlighed, som vi har«, siger Jens-Christian Stougaard.

Indgår internationale samarbejder
Konkret sker det ved, at Pension Danmark er indgået i et samarbejde med det internationale investeringsselskab Foreign & Colonial (F&C), der på vegne af Pension Danmark og en række andre internationale investorer går i dialog med selskaberne om blandt andet deres lønninger.

LÆS OGSÅTjen kassen på at være i den rigtige pensionskasse

Også hos PFA indgår lønningerne til topledelsen som et af flere parametre i vurderingen af en investering, og pensionskassen har flere gange ladet være at købe aktier i en virksomhed af den årsag.

I sidste ende beror det dog på en samlet vurdering. Eksempelvis har PFA beholdt sine aktier i it-giganten Apple, til trods for at direktør Tim Cook har fået tildelt optioner for 2,1 milliarder kroner og ifølge direktør og aktiechef i PFA, Jesper Langmack, er lige lovlig vel betalt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken