Arbejdsgiverne har haft pligten i årevis. Alligevel glemmer de at anmelde op mod 75 procent af de ulykker, der rammer deres medarbejdere i arbejdstiden.

Og hvad værre er: Halvdelen af de mest alvorlige arbejdsulykker, der både omfatter knoglebrud, amputationer og kvæstede organer, bliver ikke anmeldt til myndighederne.

Dermed risikerer de lønmodtagere, der er kommet til skade, at miste den erstatning, de har ret til og brug for.

Det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske arbejdsulykker, der bliver fremlagt i dag. Den er udarbejdet for LO af Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

Overlad ansvaret til læger og skadestuer
LO’s næstformand, Lizette Risgaard, kalder situationen uholdbar:

»Vores forslag er, at både skadestuer og praktiserende læger også får en lovfæstet pligt til at indberette arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. På den måde kan vi sikre, at lønmodtagerne får den behandling og de erstatninger, de har krav på. Og samtidig får vi et langt mere præcist billede af, hvor mange arbejdsulykker vi egentlig kæmper med«, siger hun.

LÆS OGSÅMinister: Psykisk arbejdsmiljø kommer med i forhandlinger

Ifølge undersøgelsen blev 5.641 danskere udsat for en alvorlig arbejdsulykke i 2010, men næsten halvdelen af sagerne blev aldrig anmeldt til Arbejdstilsynet.

»Lægger vi undersøgelsen til grund, er det i omegnen af 3.000 alvorlige arbejdsulykker, der bliver glemt hvert år«, siger Flemming Lander, overlæge, ph.d. på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og en af undersøgelsens forfattere.

Minister: Sagen op i trepartsforum
»Det er også bekymrende, at dér, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere er dårligst til at få indberettet arbejdsulykkerne, netop er dér, hvor arbejdet er farligst. Det er i bygge- og anlægsbranchen, i landbruget og i transportsektoren«, siger Flemming Lander, der mener, at arbejdsgiverne bør have indskærpet indberetningspligten.

»De lønmodtagere, der kommer til skade, har nok at gøre med at blive raske. Mange af dem tror, at arbejdsgiveren tager sig af sagen, men det er jo ikke det billede, der tegner sig«.

LÆS OGSÅRager det politikerne, at ufaglærte dør tidligere?

41 danskere mistede sidste år livet i en arbejdsulykke. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu have sagen taget op i trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

»Jeg er parat til at drøfte alle forslag, der kan forbedre dette system, for den nye undersøgelse viser tydeligt, at der er brug for en indsats, især når det gælder alvorlige arbejdsulykker. For mig at se er trepartsforhandlingerne det rette forum«.

Dansk Byggeri erkender problemet
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri erkender problemet: »Vores melding til medlemmerne er helt klar; de skal altid sørge for at indberette en arbejdsulykke, ellers kan den medarbejder, det er gået ud over, jo ikke få hjælp«, siger Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.

LÆS OGSÅFarlige stiger er skyld i masser af ulykker

Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, er klar til at diskutere muligheden for at lade læger og skadestuer indberette arbejdsulykker: »Opgaven er yderst relevant. Men vi har mange indberetninger, så vi må snart prioritere«.

For tidligere lastbilchauffør Mads Ove Jensen er løbet kørt. Han får ikke nogen erstatning, selv om hans knæ blev ødelagt, da han skar sig på den knivskarpe termorude, han transporterede.

Hans arbejdsgiver fik anmeldt arbejdsulykken til en forkert adresse. Da fejlen blev opdaget, var sagen forældet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken