Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 10. aug. 2012 KL. 08.42

USA opgiver at retsforfølge skandaleramt storbank

Myndighederne opgiver straffesag mod storbank på grund af manglende beviser.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Myndighederne i USA har efterforsket, om storbanken Goldman Sachs begik ulovligheder i sine handler med de såkaldte subprimelån.

Firmaet er kommet i fokus, fordi det har sammensat pakker med de udskældte subprimelån til forbrugerne - uden at orientere kunderne om risikoen - og samtidig ladet en hedgefond satse på, at lånene ikke ville blive betalt.

Nu konkluderer anklagemyndigheden, at den ikke kan retsforfølge banken på grund af bevisets stilling, skriver nyhedsbureauerne.

LÆS OGSÅStatsanklager efterforsker Goldman Sachs

BANKDIREKTØR.  Goldman Sachs' øverste chef Lloyd Blankfein (t.v.) fotografet efter en afhøring i den amerikanske Højesteret. Arkivfoto: AP. I 2010 måtte bankens chef, Lloyd Blankfein, stå skoleret for et Kongresudvalg, der afhørte ham i adskillige timer om bankens forretninger - herunder om det rimelige i at sælge kunderne finansielle produkter, der internt i Goldman Sachs blev betegnet som »møg« og omtalt som varm luft.

Bankens sats på, at bunden ville gå ud af boligmarkedet, gav pote: Det har efterfølgende vist sig, at den har tjent styrtende med penge på finanskrisen.

Har betalt milliardbod
Banken har tidligere indgået et forlig med det amerikanske finanstilsyn, som banken har givet 3,3 milliarder kroner. Forliget indebar, at banken ikke med sin betaling har anerkendt nogen form for ansvar for fejl og forkert adfærd.

LÆS OGSÅStorbank blev grillet - men investorerne var vilde

Pengene faldt, da det blev afsløret, at banken samtidig med at den solgte de stærkt problematiske subprimelån samtidig med, at den - uden at afsløre det for køberne - hjalp en hedgefond til at 'spille' på, at låntagerne ikke kunne klare afdragene.

Undersøgelse af bankers dubiøse moral uden resultat
Ifølge Reuters undersøger Finanstilsynet fortsat en klagesag mod bankens vicedirektør, der var involveret i de særlige handeler.

Præsident Barack Obama har etableret en særlig indsatsgruppe, der skal undersøge den dubiøse adfærd i storbankerne, som førte til finanskrisen. Men foreløbigt er der ikke kommet noget ud af bestræbelserne, konstaterer nyhedsbureauet.