Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv 15. aug. 2012 KL. 08.30

B&O runder 100 millioner kroner i overskud

Der er kommet lidt gang i forbrugernes lyst til at købe luksusvarer igen. B&O sælger igen sine luksusvarer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det går fremad for luksusproducenten af lyd og billeder Bang & Olufsen.

Selskabet kan så småt ryste krisen af sig og kan melde om et overskud - som ventet - på 104 millioner før skat i regnskabsåret 2011/12.

Året før lå overskuddet nede på blot 40 millioner kroner.

Fjerde kvartal var særdeles godt
Alene i regnskabsårets sidste kvartal, blev resultatet før skat på 77 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 69 millioner i forhold til perioden sidste år.

»I løbet af et stærkt fjerde kvartal, hvor vores toplinje voksede 22 procent sammenlignet med sidste år, introducerede B&O Play en ny tv-familie og to nye musiksystemer«, siger administrerende direktør i Bag & Olufsen Tue Mantoni og fortsætter:

»I fjerde kvartal offentliggjorde vi desuden, at virksomhedens lydsystemer fremadrettet bliver en del af udstyrslisten på en række nye bilmodeller«, siger direktøren i en kommentar til regnskabet.

LÆS OGSÅB&O-direktør: »Vi skal tænke mere globalt«

Selv om det går godt for selskabet, er man stadig meget bevidst om den økonomiske krise.

»Den udfordrende makroøkonomiske udsigt, den lave forbrugertillid og selskabets høje eksponering mod Europa medfører et usikkert handelsklima forude«, skriver selskabet i årsregnskabet.

Men med de mange nye produkter, forventer B&O en tocifret vækst i omsætningen, der i det netop overståede regnskabsårs endte på over tre milliarder kroner mod 2,867 milliarder året før.

ritzau