Der står en halv snes blokadevagter foran Restaurant Vejlegården i den blege aftensol.

De er ikke længere i selvlysende gule veste, men offwhite fleecejakker. Indenfor i restauranten spreder duften af stegt flæsk og persillesovs sig over en god håndfuld gæster, men de tomme stole er klart i overtal.

Hypen om den blokaderamte restaurant toppede i sommerens nyhedsfattige måneder.

Siden er der blevet stille om restauranten, der ikke vil tegne overenskomst med landets største forbund, 3F, men på tirsdag tager arbejdsretten fat på sagen som en af de helt store principielle sager under ledelse af tre højesteretsdommere.

Meget på spil for LO
Og der står meget på spil for LO, der repræsenterer knap 1 million lønmodtagere.

LÆS ARTIKELFlere personer sigtet i 3F-hackerangreb

»Det vil have vidtrækkende konsekvenser, hvis LO taber denne sag, så LO-forbundene ikke længere må etablere konflikt mod virksomheder, der ikke vil tegne overenskomst med os. Det vil blive nærmest umuligt at forsvare de løn- og arbejdsvilkår, der er blevet kæmpet for i 100 år«, siger LO's advokat Pernille Leidersdorff-Ernst, der fører sagen for 3F.

Ny overenskomst er ringere
Vejlegården havde indtil sidste år overenskomst med 3F, men i forbindelse med en konkurs blev restauratør Amin Skov ny ejer. Han valgte at indgå overenskomst med Den Kristelige Fagbevægelse, Krifa.

Den nye overenskomst er ifølge 3F ringere end den gamle på 41 af 46 punkter. Der er blandt andet lavere mindsteløn, og personalet kan komme til at arbejde op til 45 timer om ugen uden overarbejdsbetaling.

Der blev varslet blokade
3F og andre LO-forbund svarede igen med at varsle blokade, da Vejlegården sagde farvel til 3F-overenskomsten.

Det betyder, at Vejlegården ikke kan få hentet alt sit skrald, ikke modtager post og ikke kan slå ledige stillinger op på jobcentrenes jobnet. Der kan heller komme medarbejdere i arbejde på Vejlegården med løntilskud fra det offentlige.

»Det er meningen med en konflikt, at den skal kunne mærkes. Vejlegårdensagen er en ganske almindelig sag, hvor LO og 3F kræver, at restauranten skal give de ansatte de løn- og arbejdsvilkår, som der er aftalt med arbejdsgiverforeningen Horesta i stedet for den billigere gule overenskomst«, siger Pernille Leidersdorff-Ernst, der gør opmærksom på, at der landet over kører 670 konflikter a la Vejlegården.

LÆS ARTIKELKristen fagforening er ren business

Den Kristelige Arbejdsgiverforening vil kort fortalt have arbejdsretten til at forbyde blokader, hvis virksomheden i forvejen har tegnet overenskomst. Hidtil har gældende ret været, at en kristelig overenskomst blev sidestillet med slet ikke at have overenskomst.

»Det er ikke rimeligt. Der må nu engang være forskel på at have en overenskomst og slet ikke have en overenskomst. I øjeblikket er der mere end 60 procent af landets restauranter og cafeer, der ikke har overenskomst. Kan det være lovligt at iværksætte konflikt og sympatikonflikter mod en virksomhed, der i forvejen er omfattet af en anerkendt kollektiv overenskomst«, spørger direktør Karsten Høgild fra Kristelig Arbejdsgiverforening.

V og DF vil forbyde blokader
Den kristne arbejdsgiverforenings ambitioner flugter med et beslutningsforslag fra Venstre og Dansk Folkeparti, der vil forbyde fagforeninger at iværksætte blokader mod virksomheder, der allerede har en landsdækkende overenskomst med en konkurrerende fagforening.

»Hvis det bliver retspraksis, så kan der blomstre alle mulige arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelser op med lave lønninger og ringe arbejdsvilkår. Men vi kan ikke gøre noget, for der er jo tegnet overenskomst«, siger Pernille Leidersdorff-Ernst.

Åbnet en landvej med overenskomster
To juraprofessorer har tidligere i Politiken forudset, at beslutningsforslaget ville åbne for, at overenskomster med dårligere løn- og arbejdsvilkår fra Polen, de baltiske lande og andre EU-lande gør indtog i Danmark. Og en tredje professor bakker dem nu op.

»Der vil blive åbnet en landevej for alle mulige overenskomster, hvis arbejdsretten forbyder blokader, når der er tegnet overenskomst med de kristelige. Hvis du har kontor i landets tre største byer, så kan du komme og påstå, at du er en landsdækkende fagforening med ret til at tegne overenskomster. Hvad skal der til for at have en anerkendt landsdækkende overenskomst, hvordan skal det defineres«, spørger professor Henning Jørgensen, der ikke er i tvivl om konsekvenserne.

»Der vil ske en forringelse af løn- og arbejdsvilkår på for eksempel restauranter og byggepladser, hvor der er mange østeuropæere. Hvis Folketinget ikke vil kunne acceptere overenskomster med en timeløn på 50 kroner, så vil det vedtage en lov om mindsteløn og være et opgør med den danske model, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler løn- og arbejdsvilkår«, siger han.