Annonce
Annonce

Mest læste

Erhverv 4. okt. 2007 KL. 11.30

Ølbryggere slæber fagforening i retten

Et af landets kendte mikrobryggerier, Nørrebro Bryghus i København, slæber nu fagforbundet 3F i Arbejdsretten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Boykot af øl-leverancer, blokader og demonstrationer hver torsdag med taler og råbekor på gaden – det er et af landets første større mikrobryggerier blevet udsat for i månedsvis som led i et principielt opgør om organisering af ansatte.

Dramaet i København bliver nu en tand mere intenst, efter at Nørrebro Bryghus har besluttet at slæbe sin plageånd, fagforeningen 3F, i Arbejdsretten.

Bryggeriet mener, at 3F går for vidt i sin kamp for at få overenskomst med bryggeriet.

Nørrebro Bryghus har 50 ansatte i restauranten i Ravnsborggade – ansatte der i parentes bemærket ikke ønsker en 3F-overenskomst, men er tilfredse med den nuværende overenskomst med Kristeligt Fagforening.

Bryggeri optrapper konflikten
Det, der nu får bryggeriet til at optrappe konflikten, er, at medlemmerne i flere af forbundene under LO er gået i sympatikonflikt. Det gør det nærmest umuligt at skaffe en Ravnsborg Rød-øl eller et andet af ølmærkerne fra bryghuset, hvis man handler i Irma eller Brugsen eller andre af Coop Danmarks butikker.

Nørrebro Bryghus mener, at virksomheden er »forsøgskanin« i en aktion, der skal vise, at de efterhånden mange mikrobryggerier kan tvinges til at tegne overenskomst med én bestemt fagforening. De politiken.dk ringede til næstformand for 3F Industri og Service i København, Finn Sørensen, og fortalte ham om bryggeriets kampskridt med at involvere Arbejdsretten var hans første reaktion:

»Nåda, gør de det? Det er jeg dybt forundret over«.

Finn Sørensen henviser til, at 3F for en lille måneds tid siden spillede ud med et overenskomstforslag, der ifølge ham imødekom bryggeriets krav om en mere fleksibel ordning for de ansatte.

Finn Sørensen fastholder, at en kristelig overenskomst er ringere end 3F’s på vigtige områder som løn, arbejdstid, barsel, pension.

Bryggeriet: Ingen vilje til at komme os i møde
Formanden for bryggeriets bestyrelse, Frederik Heegaard mener på ingen måde, at 3F prøver at finde et kompromis:

»Der er ingen ærlig vilje til at komme os i møde», siger han og lægger op til, at Arbejdsretten skal kende 3F’s kampskridt med sympatikonflikter og blokader for ulovlige.

Frederik Heegaard peger på, at 3F kun kan organisere faglærte. Men bryghusets ansatte er ufaglærte, påpeger han.

»I Københavns restauranter er 90 procent af de ansatte uden overenskomst overhovedet – det skulle 3F interessere sig mere for end vore unge ansatte, der gerne vil arbejde på de nuværende vilkår. Vi kan acceptere et lønniveau, der er lidt højere end på andre restauranter, men vi kan ikke betale en faglært løn til ufaglærte. 3F skulle prøve at tænke moderne i stedet for at prøve at slå os ihjel«, siger bestyrelsesformanden.

Annonce
Annoncer
Danmark
25. maj. KL. 03.00

Gymnasium viste elev-sexvideo til morgensamling

Rektor, lærere og elever så på video af elev, der har sex med en ung kvinde.

Internationalt
24. maj. KL. 22.57
Slagsmål. Debatten om sprogstrid endte i kaos i parlamentet i Ukraine. - Foto: MAKS LEVIN/AP

Ukraines politikere tæver løs på hinanden i parlamentet

Sprogstrid fik tilhængere og modstandere til at ryge i struben på hinanden.

Musik
24. maj. KL. 21.13
Unikt. Jens Unmack kan stadig huske, første gang han hørte sangen 'København'. Nu har han og resten af Tonekunstudvalget givet over 800.000 kroner i arbejdsstipendium til sangeren og sangskriveren bag nummeret. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Kritikken ulmer efter usædvanligt kæmpelegat til ung kunstner

21-årige Carl Emil Petersen fik over 800.000 offentlige kroner med blot seks sange på cv'et.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Erhverv

04:14

18. maj. KL. 09.46 TV Zuckerberg i 2005: Facebook skal ikke være stort

Det sker
Vulkansind. Pedellen Hannes er iskold udenpå og geyservarm indeni i Rúnar Rúnarssons spillefilmsdebut 'Volcano'. - Foto: fra filmen
24. maj. KL. 17.52

Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt

ibyen anbefaler

restaurant & cafe