Island er ikke gået under i en statsbankerot.

Men det bliver sandsynligvis den Internationale Valutafond, IMF, der må ind med et betalingsbalancelån for at sikre, at den islandske økonomi kan holdes kørende.

Det siger økonom Carsten Valgreen fra analysefirmaet Benderly Economics, der har hovedkontor i Colorado og et filialkontor i København.

Hans udmelding kommer, efter det islandske ICEX-børsindeks raslede ned med 78 procent kort efter åbningen ved middagstid.

Øboerne var advaret
»Ingen, heller ikke islændingene selv, bør blive overraskede af det her. For to år siden besøgte jeg landet, var på islandsk tv og advarede mod problemerne. Islændingene og verden uden om har i snart tre år vidst, at tilstanden ikke kunne fortsætte. Men de mangler evnen til at lytte og reagere i tide«, siger Carsten Valgreen.

Han kalder krisen i Island for en betalingsbalancekrise og finder det usandsynligt, at noget land i Europa eller i Norden skulle kunne komme Island til undsætning i denne trængte situation.

»De nordiske centralbanker hjalp islændingene tidligere i år med valutakøb. Den aktuelle finanskrise gør, at de ikke kommer igen med en redningskrans. Siden har de islandske myndigheder håndteret situationen på den dårligst tænkelige måde. I sidste uge går de ud og fortæller, at Rusland hjælper dem med et lån på fire milliarder euro. Men den udmelding er ikke blevet koordineret med russerne, og så er skaden sket«, siger Carsten Valgreen.

'Udbredt mistillid til økonomien'
Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København (CBS) har også haft den islandske finanssektor under lup:

»Det, vi ser i dag, er udtryk for en udbredt mistilld til, hvordan den islandske økonomi skal klare sig igennem krisen. Den finansielle sektor er i store problemer, især eksemplificeret ved, at staten har overtaget landets tre største banker. Frygten er, at bankerne holder op med låne ud til virksomheder og private - det er de stort set allerede stoppet med. Hvis virksomheder ikke kan investere og private ikke kan forbruge, går det ud over alle«, siger han.

»Der er ingen tvivl om, at økonomien på Island bliver kraftigt nedjusteret. Bankerne er allerede begyndt at afskedige folk, det vil også ske i andre sektorer. Så arbejdsløsheden vil stige og forbruget vil falde. Det er uundgåeligt«, siger Jesper Rangvid.

Lånte for meget i udlandet
Carsten Valgreen ser visse fælles træk med de kriser, der ramte Færøerne i begyndelsen i 1990'erne og Thailand i 1996.

For Thailands vedkommende var der tale om optagelse af for mange lån i udenlandske banker, men her tog den thailandske stat kontrollen med de uansvarlige banker.

I Island har låntagningen fortsat meget længere - selv om alle burde have vidst, hvor uansvarlig denne politik var.

»Det begynder at ligne Zimbabwe, men i Zimbabwe er der i det mindste en stat, der kan gøres til syndebuk«, siger økonomen.

»De islandske forbrugere er begyndt at hamstre, og der er tegn på varemangel«, noterer Carsten Valgreen.

Øsamfund med en særlig mentalitet
»Problemet med Island er helt exceptionelt. Landet har haft en banksektor med en omsætning på noget nær ni gange størrelsen af landets bruttonationalprodukt. Det har længe været indlysende, at dette var uholdbart. Debatten har kørt længe, snart tre år, og ingen burde være overrasket, heller ikke over dagens bratte kursfald i Island. Bankerne er jo simpelthen væk fra børsen«, siger han.

I en sammenligning med den færøske bankkrise mener Valgreen, at islændingenes økonomiske adfærd og mangel på ansvarlighed har noget at gøre med 'samfundenes størrelse'.

At i et øsamfund med små befolkninger er der ofte et fravær af kritisk distance, når folk træffer større beslutninger.