Til alle dem, der råber på en vækstpakke til at stimulere Danmarks slunkne økonomi: I har allerede fået den - den ser bare anderledes ud.

Allerede nu pumper regeringen lige så mange penge ud i økonomien som andre lande - og det til trods for, at vores økonomiske udgangspunkt er bedre.

Allerede før krisen brød ud i lys lue, vedtog folketinget en finanslov for 2009 fuld af skattelettelser og offentlige investeringer, der dengang ifølge økonomer var foruroligende ekspansiv.

Siden overhalede krisen finansloven, og nu har man så fremrykket trafikinvesteringer og besluttet at hæve det kommunale anlægsloft, sætte penge af til at forbedre private hjem og frigive folks SP-penge.

Svært at sammenligne vækstpakker
Lægger man alt dette sammen, får man en ekspansiv finanspolitik på et beløb, der svarer til 1,6 procent af samfundsøkonomien - alene i 2009, hvor de nye skattelettelser ikke er trådt i kraft.

Og selv om det er svært at sammenligne vækstpakker lande og år imellem, er den danske finanspolitiske lempelse som minimum på niveau med - eller endnu højere end - hvad de fleste andre europæiske lande har gjort.

»Tallene viser, at Danmark internationalt ligger i den absolutte top, når det handler om at stimulere økonomien i 2009. Det er en farlig strategi, når man tænker på, at den danske ledighed er blandt de laveste i EU«, siger chefanalytiker Anders Borup Christensen fra tænketanken Cepos til Politiken.

»Det begynder at summere op«
Andre økonomer er ikke villige til at gå helt så vidt. Men selv hos landets højeste økonomiske autoriteter begynder man at holde igen:

»Jeg synes heller ikke, der er et behov for vækstpakker lige nu« siger økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og fortsætter, at alene de fremrykkede trafikinvesteringer, pengene til private boligforbedringer og kommunale anlægsinvesteringer tilsammen udgør fem milliarder kroner allerede i år.

Handelsbankens cheføkonom, Jes Asmussen, tilhører dem, der har krævet mere kul på vækstmaskinen. Men også han er ved at blive blød:

»Det begynder at summere op«, indrømmer han. »Problemet er måden, regeringen har skruet tiltagene sammen på«.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man bemærkelsesværdigt lidt interesseret i, hvor mange penge regeringen pumper ud, og meget mere i, hvor de bliver pumpet hen:

»Det er beslutningerne, der er truffet, efter at det gik galt med økonomien, der er interessante. Og der er ikke besluttet ret meget«, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.