Der er fortsat ingen fremgang at spore, når det drejer sig om at få flere kvinder ind i danske virksomhedsledelser.

Det konkluderer en ny rapport fra norske Center for Corporate Diversity.

»Vores analyse viser, at der er stilstand i udviklingen for Danmark i modsætning til de andre nordiske lande. Der er en lille procentvis stigning, men det skyldes udelukkende, at det totale antal bestyrelsesmedlemmer er blevet reduceret i perioden«, forklarer Marit Hoel, som er administrerende direktør i Center for Corporate Diversity.

Uddannelsesniveauet er det samme
En ting er manglende fremgang. Men når Danmark i forvejen suverænt indtager sidstepladsen i undersøgelsen, ser det ikke godt ud.

Ifølge nordmanden har det ikke noget at gøre med de danske kvinders uddannelsesniveau eller deltagelse i arbejdslivet, for det ligner situationen i Sverige, Norge og Finland.

»Derfor må forklaringen være, at enten ønsker de danske kvinder ikke at sidde i bestyrelserne, eller også bliver de ikke spurgt. Der er dog ikke noget, som peger på, at danske kvinder skulle være mere beskedne eller uden ambitioner sammenlignet med de andre kvinder i Norden«, siger Marit Hoel.

Kvinderne er også ambitiøse som mænd
Dermed udstilles Danmarks problemer med at skabe ligestilling i dansk erhvervstop endnu en gang.

Senest var i efteråret, da en rapport fra Danmarks Jurist- og Økonomiforbund (DJØF) satte et kritisk lys på situationen i Danmark.

Som i den norske rapport lød DJØF’s konklusion dengang, at andelen af kvinder i dansk erhvervslivs topledelser og bestyrelser er rystende lavt og kun meget langsomt stigende.

Derudover viste DJØF’s undersøgelse – som de dengang selv kaldte for en »mytedræber« – at den hidtidige opfattelse af, at det var kvinderne selv, som fravalgte lederposter pga. familien eller manglende ambitioner, ikke havde noget på sig.

Tværtimod skulle kvinderne være lige så ambitiøse som mændene.

Skammeligt at være bundprop
Det overraskede dengang fagforbundet – som repræsenterer mange af landets elitære topfolk – så meget, at de på en tallerken ændrede holdning spørgsmålet om kvinder i ledelse.

»Både vi og mange andre havde i mange år bildt os selv ind, at vi var på rette vej. Men det var jo slet ikke virkeligheden. Derfor er vi begyndt at råbe op om, at vi har kønsdiskriminering i Danmark – mænd vælger mænd, selv om det ikke er bevidst. Og fordi det er ubevidst, må vi få flere til at tænke tanken«, siger DJØF’s formand, Finn Borch Andersen, som kalder Danmarks suveræne position som bundprop i Norden for »skammeligt«, og at det særligt er regeringen og Dansk Folkeparti, som endnu mangler at erkende virkeligheden.

DJØF: Indfør kvoter
Med den norske rapport er der dermed fornyet brænde på DJØF’s bål, som atter brænder i front for indførelse af tvungne kvoter på 40 procent kvinder i danske bestyrelser – nøjagtig som i Norge.

Det er i tråd med konklusionen på den norske rapport, som også lyder, at Danmark hurtigst muligt må i gang med initiativer, som kan hjælpe kvinderne på vej ind i de danske ledelser. For ellers vil Danmark sakke yderligere bagud i forhold til de andre nordiske lande.

Politisk flertal: Kvoter ikke vejen frem
Men kvoter er ikke vejen frem, mener et flertal i Folketinget, som i flere omgange har taget stilling til spørgsmålet.

»Vi mener ikke, at det er væsentligt at indføre kvoter på det her område. For hvad er det for en tilgang, at kvinder ikke er andet end deres køn? At man skal kvotere på køn og ikke på kompetencer? Det er nedvurderende for kvinderne. Vi vil hellere arbejde på at synliggøre, hvem der har de relevante kompetencer«, siger Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby.

Hun påpeger blandt andet Ligestillingsministeriets initiativ Charter for flere kvinder i ledelse fra sidste år, som skal få 100 større danske virksomheder til blandt andet at forpligte sig på at få flere kvinder i ledelsen.

»Det er et forsøg på at få virksomhederne til at forpligte sig på konkrete mål, som de kan bruge som et konkurrenceelement. På den måde bliver det til et positivt element i stedet for et tvangselement«, forklarer hun.

Der har været snak om flere kvinder i ledelse i mange år, uden at det har givet resultater. Hvad får dig til at tro, at det her skulle virke?

»Fordi virksomhederne skal kunne se en mening med det. Og virksomhederne ved efterhånden godt, at en mangfoldig ledelse giver bedre resultater på bundlinjen. Det er da den bedste motivationsfaktor, for det handler jo ikke bare om at stå godt i internationale målinger«.

Hvor længe skal vi vente på at se, om det virker?

»Charteret blev sat i gang sidste år, og derudover er der de seneste år blevet sat mange andre initiativer i gang, som man ikke kan måle på endnu. Så det må vi vente og se på«.

Større engagement hos naboerne
Norske Marit Hoel finder ikke de nuværende danske tiltag særlig effektfulde i forhold til nabolandenes. Hun bemærker eksempelvis Dansk Industris Women on Board, som er en database over egnede kvinder til bestyrelsesposter godkendt af et panel.

»Der er i dag under 130 kvinder i denne database. Til sammenligning er der over 1.000 kvinder i arbejdsgivernes database i Norge, hvor 400 har gennemgået mentorprogrammer og bestyrelsesprogrammer. Dette giver et billede af omfanget af initiativerne samt de ressourcer og det engagement, som samfundets top er villig til at lægge i spørgsmålet«, siger Marit Hoel, som mener, at de andre nordiske lande – modsat Danmark – ser engagementet som en central del af innovationen og fornyelsen i samfundet.

Hun påpeger desuden, at konsekvenserne af danskernes bundprop er, at Norge og Sverige har haft held med at hente mange dygtige danske kvinder til deres egne bestyrelsesposter og topledelser.

Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra Danmarks nyudnævnte ligestillingsminister, Inger Støjberg (V).