De unge ufaglærte mænd er de første, som er i arbejdsgiverens sigtekorn, når der skal fyres.

De har ingen uddannelse og har aldrig før været ledige, men nu rammes de som de første af krisen.

Det viser en ny opgørelse fra Kommunernes Landsforening, som kortlægger, hvem de arbejdsløse unge er.

58.000 ledige er under 30 år
I hele landet er antallet af ledige under 30 år steget med 60 procent til 58.000.

LÆS ARTIKELNu melder de unge sig i a-kassen

Særligt 3F’s a-kasse og Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse har oplevet mere end en fordobling af de unge ledige. Hele ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere under 30 år har ikke en kompetencegivende uddannelse.

»Mange unge har prøvet at tjene penge under højkonjunkturen, men nu forsvinder mange af de ufaglærte job, og så risikerer de at ende på kontanthjælp. I stedet skal de unge skal have en uddannelse, for vi ved, at vi igen får mangel på arbejdskraft«, siger Erik Nielsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).

Mange unge bliver hængende i arbejdsløshed
I Skive Kommune har man netop lanceret en ’hjælpepakke’, der skal hjælpe de unge i gang med en uddannelse.

»De unge ufaglærte mænd er særligt sårbare efter en fyring. Nogle få unge kommer i gang igen efter et par måneder, men derefter bliver mange hængende i arbejdsløshed. De bliver fyret først og bliver sidst ansat, og de har ikke megen erfaring, de kan tage med sig«, siger Henry Hansen, leder af Ungdoms- og Uddannelsesvejledning i Skive Kommune.

LÆS ARTIKELDF vil fastholde unge på uddannelser

Tre typer af unge ledige
Overordnet er der tre typer af ledige unge. Den unge faglærte mand. Han er dagpengemodtager, og hans chancer er bedst for at finde job.

Den anden gruppe er den ufaglærte mand, for eksempel slagteriarbejder eller murerarbejdsmand. Han hænger på kanten, men fik job, da det gik godt, og nu, når krisen kradser, er han den første til at blive fyret. Hvis han ikke får en uddannelse, er der risiko for, at han bliver langtidsarbejdsløs.

Svage unge er særligt udsatte
Den sidste gruppe er de unge på kontanthjælp. De kan være ressourcestærke eller socialt dårligt stillede. De kæmper ikke kun med ledighed, men har ofte sociale og psykiske problemer.

Uddannelseschefen fra Skive fremhæver netop de svage unge som særligt udsatte.

»Problemet med ungdomsarbejdsløshed handler ikke kun om krisen, for der er også en gruppe af unge på kontanthjælp, der aldrig er kommet ind på arbejdsmarkedet eller startet på en uddannelse. De er ekstra hårdt ramt under krisen, for de kom heller ikke ind på arbejdsmarkedet under højkonjunkturen. Nogle forsøger at starte på en uddannelse, men dropper ud igen. Men de skal stadig støttes, dem må vi ikke glemme«, understreger Henry Hansen.

Industribyerne i provinsen er ramt
De store uddannelsesbyer Århus og København mærker ikke voldsomt til ungdomsarbejdsløsheden. I stedet er det industribyerne i provinsen – særligt i Jylland – der lider under den økonomiske krise og oplever den procentvis største stigning i ledige.

Derfor prøver landets jobcentre at få de unge ind i mere fremtids- og jobsikre brancher, eksempelvis som sosu-assistent eller pædagog, eller få dem til at begynde på en erhvervs- eller ungdomsuddannelse.

»I Skive har vi derfor igangsat en ny ’hjælpepakke’ for de unge. Dels tager vi kontakt til arbejdsgivere for at finde nyt arbejde, men mange af de her ufaglærte job kommer ikke igen. Derfor styrker vi indsatsen for at få de unge i gang med en uddannelse og fastholde dem, når de først er kommet i gang. På erhvervsuddannelserne har vi derfor ansat en psykolog og ekstra vejledere, der kan støtte de unge. Mange har været i arbejde og tjent penge og er måske skoletrætte, og her forsøger vi at overbevise dem om, at en uddannelse kan sikre dem job senere hen«, siger Henry Hansen.

LÆS ARTIKEL Arbejdsløsheden hamrer over 100.000