Nordiske banker står til at tabe adskillige milliarder af kroner, hvis Letlands regering gør alvor af sine planer om at beskytte udsatte boligejere.

En ny lov vil begrænse det beløb, som banker kan kræve tilbagebetalt ved opsagte lån, således at boligejere ikke kan betale mere end ejendommens nuværende værdi.

Da ejendompriserne er faldet med 70 procent, vil det betyde kæmpe tab for især Nordens største bank, Nordea, og de to svenske banker Swedbank og SEB, der dominerer det lettiske marked.

Det skriver den engelske avis Financial Times.

Blandt de hårdest ramte i Europa
Letlands økonomi er blandt de hårdest ramte i Europa, og nyheden kommer samtidig med, at regeringen efter længere tids pres netop har indvilliget i at skære drastisk i det offentlige budget.

Nedskæringerne på over fem milliarder kroner i budgettet for 2010 er et krav fra den Internationale Valutafond, IMF, EU og Sverige, der har givet Letland et nødlån på 55 milliarder kroner.

LÆS ARTIKELLetland tvunget til at halvere statsbudgettet (april 2009)

»Hvis valget står mellem et dårligt scenarie og et endnu værre scenarie, hvor det dårlige er at skære 5 milliarder, og det endnu værre er at stoppe det internationale program, så vælger vi selvfølgelig det dårlige scenarie«, siger Letlands regeringsleder Valdis DomBrovskis ifølge Reuters.

Milliarder i klemme i Letland
Presset på Letland er specielt kommet fra Sverige, der ud over at holde EU's roterende formandsskab også er det land med flest penge i klemme på det lettiske boligmarked.

»Der er ingen tviv om, at det indenrigspolitisk i Letland er populært at straffe de svenske banker«, siger chefanalytiker for emerging markets hos Danske Bank, Lars Christensen.

»Der hersker en opfattelse af, at mange mennesker nærmest er blevet narret til at optage store lån«, siger han.

Udenrigspolitiske omkostninger
De indenrigspolitiske point får dog store udenrigspolitiske omkostninger.

»Det er jo at ændre spillereglerne over for de svenske banker. Der er lovgivning med tilbagevirkende kraft. Selv om Sverige nok overlever, så er det særdeles upopulært internationalt«, siger Danske Banks analytiker.

Danske Bank har også store beløb udlånt i Letland, men er langt mindre udsat end konkurrenterne Nordea, Swedbank og SEB.

Fristende at stoppe betalingen af boliglånet
Letlands nye lov vil også forhindre banker i at sætte husejere på gaden, hvis de ikke samtidig tilbyder et alternativ.

»Hvordan stiller dette banker med forretninger i Letland? Meget dårligt. Med et fald i ejendomspriserne på omkring 70 pct. fra toppen, så må det være fristende for låntagere med negativ værdi at stoppe betalingen af boliglånet, og det gælder størstedelen af boligejere i dagens Letland«, skriver Danske Banks senioranalytikere Pär Magnusson og Per Grønborg i en kommentar ifølge dagbladet Børsen.

LÆS OGSÅFinanskrisen i Østeuropa truer banker (feb. 2009)

Nordea har 23 milliarder kroner udlånt i Letland, hvoraf omkring en tredjedel er i klemme på boligmarkedet. Swedbank og SEB har henholdsvis 44 og 33 milliarder kroner på spil, vurderer dagbladet Børsen.

Boliglånsgaranti og nedskæringer
Lars Christensen fra Danske Bank ser en klar sammenhæng mellem den nye lov om boliglån og den nye aftale med IMF om at nedskære de offentlige udgifter.

»I princippet er det umuligt for dem at finansiere så store nedskæringer, og derfor er devaluering den eneste udvej. 80-90 af alle lettiske boliglån er i euro, så den nye lov sikrer, at regeringen kan devaluere møntfoden uden at ramme boligejerne«, siger han.

En nedjusteringen af møntfoden, laten, vil lægge stort pres på nabolandene Estland og Letland, hvor risikoen for devaluering vil stige, mener Lars Christensen.

Letlands BNP ventes at falde med omkring 18 procent i år.