Metroens 3. etape fra Lergravsparken til Københavns Lufthavn på Amager bliver ikke gravet ned. Det er metroens ejere, Københavns Kommune, staten og Københavns Amt, blevet enige om på et møde mandag. Afviser borgergruppes påstand Ejerne har fået undersøgt Amager Metro Gruppens påstand om, at 3. etape kunne graves ned, uden at blive dyrere end budgetteret. Det kan den ikke, konkluderer undersøgelsen. Merprisen for selve anlægget vil blive 280 mio. kr. Dertil kommer udgifter på 400-500 mio. kr., som det vil koste at standse det igangværende projekt. 3. etape blev dyrere end forventet Ejerne gør endvidere opmærksom på, at prisen for 3. etape i 2002 steg med 390 mio. kr., som blev bevilget til miljøforbedringer, herunder nedgravning på delstrækninger. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen siger om beslutningen: »Barrierevirkningen vil f.eks. være uændret for trafikken på tværs, og visuelt vil barrieren nogle steder blive lidt - men kun lidt - mindre, idet der fortsat vil skulle være afskærmning af banegraven, mens der andre steder vil ske forringelser på grund af høje stibroer«, siger Jens Kramer Mikkelsen i en pressemeddelelse. Borgergruppe: En skandale Martin Einfeldt fra Amager Metro Gruppen taler om en fuldskala skandale, hvor misinformation, manglende uvildighed og armvridning sætter dagsordnen. »Hvis undersøgelsen nu i 2004 viser, at Ørestadsselskabets skøn i 2001 var langt over mål og at der således blev leveret et misvisende beslutningsgrundlag til politikerne, har Ørestadsselskabet et alvorligt forklaringsproblem. Og Ørestadsselskabets ejere Trafikministeriet og Københavns Kommune vil få et særdeles ubehageligt ansvar for, at valget af en metroløsning med 100-årige forringelser for Amagers trafik og miljø er truffet på et forkert grundlag«, siger Martin Einfeldt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun var eddermanme noget af et skår«
-
Forsker: Vi bliver nødt til at få fjernet Trumps venner fra ejendomsmægler-branchen fra forhandlingsbordet
-
Jeg sagde fra den aften. Det endte med at påvirke min relation til alle, der deltog i festen
-
Børnevælde er blevet normalen i Danmark
-
Elisabet Svane: Der gik et døgn mere, end jeg havde regnet med
-
Det tyder på, at Trump blinkede først
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af mr
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Katrine Eeg




























