Hop, hop, hop. Lønnen, den skal op.

Sådan lød kampråbet på pladser og gader for to år siden, da mere end 100.000 hjemmehjælpere, sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte strejkede for at få mere i løn.

Det lykkedes at få et lønhop, men prisen var et voldsomt dræn i strejkekasserne. Pædagogerne fik i løbet af en godt tre uger lang strejke kæmpet sig til en ekstra lønstigning på 30 millioner kroner om året til landets 60.000 pædagoger.

LÆS ARTIKELStrejke æder 12 års lønforhøjelser

Men samtidig blev strejkekassen tømt for 315 millioner kroner, så det vil tage mere end 15 år, før pengene populært sagt er tjent hjem, viser et regnestykke, som arbejdsmarkedsforskerne Jørgen Stamhus og Steen Scheuer har lavet.

Formand: Strejke er en langsigtet investering
Pædagogernes formand anerkender tallene.

»Men regnestykket giver ikke det fulde billede af strejken. En konflikt er en langsigtet investering. Vi fik sat fokus på, hvor meget – eller snarere hvor lidt – en pædagog tjener. Det overraskede mange af dem, vi mødte på gader og pladser«, siger formand Henning Pedersen, BUPL.

Pædagogerne, der ifølge BUPL typisk tjener godt 24.000 kroner om måneden, har mærket strejken i form af seks måneder med et konfliktkontingent på 300 kroner oven i det almindelige kontingent – eller en samlet regning på 1.800 kroner for at fylde strejkekassen op igen.

Strejken havde også konsekvenser i BUPL’s forbundshus, hvor 18 stillinger blev nedlagt. Det var prisen for, at pædagogerne fik lønstigninger på 13,2 procent over tre år, mens andre offentligt ansatte som skolelærer og kontorfolk accepterede et forlig, der gav 12,8 procent i lønstigning fra 2008 til 2011.

Sygeplejerskerne skal betale i ti år
På samme måde fik sygeplejerskerne og andre ansatte i sundhedsvæsnet kæmpet sig til 82 millioner flere lønkroner om året, end der var lagt op til i det oprindelige forlig. Deres løn steg med 13,3 procent over tre år i stedet for 12,8 procent, men til gengæld røg der 650 millioner kroner ud af strejkekassen. Det tager altså mere end 10 år, før pengene er hentet hjem igen.

LÆS ARTIKEL Stor stigning i offentligt ansattes løn

I omegnen af 70.000 sygeplejersker og andre på sygehusene strejkede fra april og ind i juni 2008, hvor der kun blev opretholdt nødberedskab, med et krav om 15 procent mere i løn over tre år.

»At lave en totalstrejke, der trækker ud i næsten to måneder, er selvsagt dyr. Det er fint at sætte sig høje mål, men det ser ud, som om sygeplejerskerne havde svært ved at vurdere, hvad de kunne få ud af strejken. Man skal være klar over, at mål opnås gradvis«, siger professor Steen Scheuer, Syddansk Universitet.

Ny formand går ind for den hårde linje
Danske Sygeplejeråd har siden strejken skiftet formand. Den hidtidige næstformand Grete Christensen, der stod bag den hårde linje, vandt et tæt kampvalg mod en strejkekritisk modkandidat.

LÆS ARTIKEL73.000 sygeplejersker har fået ny formand

»Jeg kan ikke forestille mig en så omfattende strejke en gang til«, siger Grete Christensen, der skal forhandle overenskomst igen i 2011: »Strejken handlede ikke kun om løn, men i høj grad også om at få sat fokus på et offentligt sygehusvæsen, der har svært ved at tiltrække medarbejdere. Den handlede om ligeløn, og vi fik nedsat en lønkommission, der skal se på de store kønsforskelle, der er på lønnen i Danmark«.

Strejkevåbnet virker stadig
Arbejdsmarkedsforskernes analyse er ikke en dødsdom over strejkevåbnet.

»Lige efter konflikten hed det sig, at der ikke var nogen, som fik noget. Det passer ikke«, siger Steen Scheuer. Han peger på, at det lykkedes hjemmehjælpernes og sosu-assistenternes forbund FOA at få et resultat, der hurtigt er tjent hjem.

FOA indledte strejken med en første bølge, hvor 23.000 sosu’ere, pædagogmedhjælpere, parkeringsvagter og andre strejkede; så fulgte en anden bølge med yderligere 12.000. »En selektiv strejke koster selvsagt ikke så meget for strejkekassen. Og så lykkedes det at opnå et forlig hurtigere«, siger Steen Scheuer.

Efter 21 dages strejke fik en sosu-assistent en lønstigning på 14,1 procent over tre år i stedet for 12,8 procent. For en almindelig sosu-assistent er det mellem 2.500 og 3.000 kroner mere om måneden.

LÆS ARTIKELEkspert: Kæmpesejr til Dennis Kristensen

Det lykkedes efter tre ugers strejke FOA at klemme 117 millioner kroner mere ud af de offentlige arbejdsgivere til deling mellem de 200.000 medlemmer. Strejkekassen måtte af med 220 millioner kroner for at holde de strejkende skadesløse, så efter to år var strejken »tjent hjem«. Ligesom hos sygeplejerskerne har strejken manet til eftertanke hos pædagogerne.

»Det er en alvorlig sag at gå i strejke. Det koster for både den enkelte og for forbundet generelt«, siger Henning Pedersen.